Om bare otte år vil kommunerne skulle hjælpe cirka 80.000 flere ældre over 80 år, som i løbet af et år både er i kontakt med et sygehus og den kommunale ældrepleje. Det fremgår af en ny analyse fra Momentum, der udgives af Kommunernes Landsforening (KL).

Den opgave kan kommunerne ifølge sundhedsøkonom og professor ved VIVE Jakob Kjellberg ikke løse, medmindre regeringen gentænker hele området ved også at se på sundhedsloven i forbindelse med den annoncerede nye ældrelov.

»Hvis bare vi fortsætter som nu og fremskriver tallene for pleje- og sundhedsudgifter med det stigende antal ældre, så hænger det ikke sammen. Så vil kommunerne bryde sammen først, men få minutter efter vil sygehusvæsenet bryde sammen, fordi de ikke kan få udskrevet deres patienter. Vi bliver derfor nødt til at gentænke nogle ting. Og der håber jeg, at vi kunne finde ud af at tænke kasserne lidt bredere, for hvis vi skal finde løsninger inden for den enkelte kasse, så er det op ad bakke,« siger Jakob Kjellberg til KL's magasin Momentum, som også har udarbejdet analysen.

Analysen og kommentarer fra både eksperter, fagforeninger, KL og Danske Regioner tegner et massivt pres på regeringen for at den bebudede reform af ældreloven, skal ses i sammenhæng med sundhedsloven.

Ældrelov og sundhedslov hænger uløseligt sammen

Statsminister Mette Frederiksen lovede i nytårstalen et quick-fix af bureaukratiet i ældreplejen ved simpelthen at skrotte hele den nuværende ældrelov, og så skrive en ny på et blankt stykke papir.

»Man kan ikke se på ældreområdet uden også at se på sundhedsområdet. Der er behov for en sundhedsreform, hvis vi skal kunne følge med de behov og ambitioner, vi har, for at danskerne får en god behandling i sundhedsvæsenet og en tryg alderdom. De ting hænger uløseligt sammen, når vi ser på befolkningsudviklingen, og hvad det er for nogle opgaver, vi står med i kommunerne. Set fra vores perspektiv, kan man ikke adskille de her to ting,« siger Jacob Bundsgaard (S), der er formand for KL.

Analysen fra Momentum, viser at 126.000 borgere i alderen 80+årige i 2020 både fik hjælp af kommunen i form af enten rehabilitering, genoptræning, plejebolig, forebyggende hjemmebesøg, hjemmehjælp eller hjemmesygepleje og var også i kontakt med et sygehus. Enten fordi de var indlagt eller var på et ambulant besøg. Det tal vil stige til knapt 200.000 i 2030.

Det betyder, at næsten halvdelen af alle over 80 år er i løbende kontakt med både sygehusvæsenet og kommunen. Det udløser dermed et behov for et tæt samarbejde mellem de to systemer.