Rettelse: 11/2/2022 kl. 16.13 - i en tidligere version, var der blevet brugt MTU tal for 2021 i stedet for 2022. Det giver en lille ændring, men ikke på den samlede konklusion.

Otte ud af ni kommuner, der selvbudgetterede i budgettet for 2022, kan alle ånde lettet op, hvis man udelukket ser på folketallet. De har nemlig fået vokseværk med en vækst i folketallet, hvis man sammenligner helt nye folketal fra Danmarks Statistik med den prognose, som Bolig- og Indenrigsministeriet lagde frem i 2021 med statsgarantien.

Den vækst i folketallet kan betyde en betydelig milliongevinst for de kommuner, som valgte selvbudgetteringsmetoden frem for statsgarantien.

Kommunerne der selvbudgetterede er følgende: Høje-Taastrup, Hillerød, Køge, Solrød, Holbæk, Lejre, Middelfart, Vejle og Silkeborg. Køge har dog fået en nedgang i tallet sammenlignet med prognoserne.

Borgmester i Middelfart Johannes Lundsfryd Jensen (S) fortæller NB-Økonomi, at selvbudgettering har været helt nødvendig for netop hans kommune.

"Vi selvbudgetterede ud fra den betragtning, at det ville være svært at finansiere vækst i kommunen, hvis vi valgte statsgarantien," siger Johannes Lundsfryd Jensen. "Den statsgaranti, der kommer fra Staten, er lidt træg i forhold til det, der er den reelle vækst i befolkningstallet."

Selvbudgettering kan være usikkert

Men selvbudgettering er ikke noget, som kommunerne tager let på. Langt de fleste kommuner, som har et højere folketal i de faktiske tal fra Danmarks Statistik end regeringens prognoser, har valgt statsgarantien. Det er kun ni ud af 65 kommuner, hvor der er sket en stigning, som har valgt selvbudgettering. Den ene have som nævnt ikke en stigning.

Flere borgmestre har peget på, at de mener, at selvbudgettering er lidt som et casino. Man kan ikke rigtigt forudse store kriser, som kan påvirke selvbudgetteringen i negativ retning. Var det gået ned i de ni kommuner, så havde de kunnet stå over for en stor regning frem for en gevinst.

"Selvbudgettering og statsgaranti er noget, vi arbejder med hvert år. Det er noget, som vi beregner tal på internt i vores egen økonomiafdeling helt op til, for så til sidst at træffe en beslutning, fortæller Jens Ejner Christensen (V), der er borgmester i Vejle Kommune. "Vi er meget konservative i forhold til at vælge. Vi skal være næsten 100 procent sikre på, at det skal være bedre at selvbudgettere, ellers vælger vi statsgarantien."

Der er samtidig flere faktorer end blot folketal, som kommunerne skal holde øje med, hvis kommunen ønsker en gevinst ved selvbudgettering. Blandt andet skal der være en væsentlig stigning i det kommende skatteindtægtsgrundlag. Netop den del kan være meget usikker, hvis der for eksempel opstår en større krise som finans- eller coronakrisen.

Her brændte mange nallerne under finanskrisen. Ved coronakrisen forbarmede man sig over kommunerne, så de kommuner, der havde valgt selvbudgettering, fik lov at gå over til statsgarantien.

Befolkningssammensætning betyder noget ved selvbudgettering

En vækst i folketal kan alt efter befolkningssammensætningen betyde behov for at bygge flere børnehaver, skoler, plejehjem og andre velfærdsudgifter. Den vækst kan være svær at finansiere, hvis der er stor diskrepans mellem det, man får i statsgarantien per borger, og det antal der faktisk bor i kommunen. Det var den problematik, som Middelfart gerne ville undgå.

Men det har også en betydning, hvilken type borger, der er årsag til væksten. Skatteindtægtsgrundlaget har nemlig også betydning for finansieringen i selvbudgetteringsmodellen og statsgarantien. Skyldes det et babyboom eller stigning i antallet af pensionister, så vil skatteindtægterne ikke følge med, blot fordi befolkningsantallet stiger.

Derfor skal kommunerne også ind og have nogle kvalificerede estimater på, hvilken type af mennesker, der flytter til.

"Vi har ikke de eksakte data. Men baseret på de samtaler, som de har haft med vores bosætningskonsulent, så er der rigtig mange yngre par med et lille barn eller én på vej, som vælger at bosætte sig i Middelfart. For det er et meget godt udgangspunkt, når man skal vælge at etablere sig," fortæller Johannes Lundsfryd Jensen.

Det er således mere sikkert for Middelfart at bruge selvbudgettering, hvis der er tale om tilflyttere med ressourcestærke par med to indkomster til kommunen.

"Vi kan se, at væksten er på grund af tilflyttere. Så det er drevet af tilflyttere. Vi kan se, at vi i 2021 havde godt og vel 500 flere borgere, end vi havde ved indgangen i 2021," siger Johannes Lundsfryd Jensen.

Det er netop de forskellige parametre som både folketal og estimater for skatteindtægtsgrundlag, der gør, at Vejle Kommune også valgte at gå med selvbudgettering for 2022.

"Parametrene holdt sammen, så valgte vi sidste år, at vi godt ville selvbudgettere. Det der ligger til grund for den beslutning hvert år, det er nogle følgeberegninger, som vi laver i økonomiafdelingen," siger Jens Ejner Christensen. "Vi laver beregningerne så tæt på beslutningen, som overhovedet muligt."

Begge borgmestre glæder sig over deres vækst, som de håber på vil fortsætte i de kommende år.