Mellem 10 og 33 procent. Så stort er spændet mellem andelen af ældre over 65 år med demens, som fik antipsykotiske medicin i 2020 i de enkelte kommuner. Det viser en gennemgang, som NB-Økonomi har lavet.

Albertslund er én af de kommuner i landet, som medicinerer mest, når det kommer til antipsykotisk medicin til ældre. Her ligger andelen af ældre over 65 år på 32,7 procent.

Ida Kock Møller, som er afdelingschef for sundhed, pleje og omsorg i Albertslund Kommune kendte ikke til de konkrete tal. Hun er nysgerrig på at dykke ned i omfanget i kommunen, så de kan finde ud af, om det er noget, de kan gøre noget ved.

"Det er lægerne, der udsteder medicin og har ansvaret for medicingivningen," uddyber Ida Kock Møller til NB-Økonomi. "Så jeg har ikke nogen konkrete forklaringer på, hvorfor vi ligger så højt. Vi kunne godt tænke os at gå i dialog med lægerne."

Albertslund og Sønderborg Kommune er nogle af de kommuner, som ligger helt i top, da de begge ligger på over 30 procent. Man kan se de resterende tal i nedenstående artikel.

I Hvidovre ligger de en smule over landsgennemsnittet på 21,1 procent. Men de ved heller ikke, hvorfor de ligger på det niveau. De har i 2021 igangsat et projekt, som skal have fokus på netop den del.

"I december 2021 modtog et af kommunens plejecentre 1.589.107 kr. fra Socialstyrelsen til et projekt, der har til formål at nedbringe brugen af antipsykotisk medicin gennem et praksisnært kompetenceløft. Erfaringerne fra projektet udbredes til kommunens øvrige plejecentre," skriver Nicolai Kjem, der er Centerchef for Sundhed og Ældre i Hvidovre Kommune til NB-Økonomi.

Styrket samarbejde med de praktiserende læger kan have en effekt

I den anden ende af skalaen ligger Roskilde Kommune. Her er det 13,4 procent af de demensramte ældre, som får antipsykotisk medicin. Direktøren for social, job og sundhed i kommunen, peger på, at det kan skyldes faste plejehjemslæger, der kender borgernes sygdomshistorik.

"Vi har plejehjemslæger på alle vores plejehjem og har haft det i lang tid. De praktiserende læger deler plejehjemmene mellem sig, og så kommer de fast på de enkelte plejehjem," fortæller Mette Olander, der er direktør i Roskilde Kommune. "Så kommer der jo et ret tæt samarbejde mellem de praktiserende læger og det sundhedsfaglige personale på plejecentrene."

Mette Olander forklarer også, at det kan give en bedre forståelse af plejehjemsbeboeren. Derudover kan det være lettere at arrangere et møde med de pårørende, hvis der opstår problemer.

Flere chefer i kommunerne med ansvar for netop de ældre peger på, at man typisk giver antipsykotisk medicin til demensramte borgere, hvis de er meget udadreagerende.

"Vi vil altid gerne sikre os, at vi gør det på den bedste måde for vores borgere. Men er der borgere, som er meget udadreagerende, så skal den borger også hjælpes. Kan man hjælpe den borger på anden måde end medicin, så er det den vej, vi ønsker at gå," siger Ida Kock Møller fra Albertslund. "Der er jo mange borgere, der bor sammen, og de skal kunne være sammen og være trygge sammen. Derfor er det også vigtigt, at de kan føle sig trygge sammen. Vi har ikke haft kendskab til, at vi lå så højt.

I Albertslund vil man derfor få set på, om de kan gøre noget anderledes for at få nedbragt medicinbruget til de demente.

Samtidig påpeger kommunerne, at det ikke er den eneste måde at tackle problemerne på. Det kan derfor give god mening at se på området, så man kan undersøge, om man kan give mindre medicin.

"Plejehjemslægerne har en stor indflydelse på, hvor meget medicin, der bliver udskrevet til de beboere, der er på plejecentrene, siger Mette Rhode, der er afdelingschef i Pleje- og Senior i Vesthimmerlands Kommune.

Vesthimmerlands Kommune har en andel på 12,2 procent af de demensramte ældre, som får antipsykotisk medicin.

"Det at man får et tættere samarbejde med de praktiserende læger omkring de enkelte beboere, hvor lægen og personalet lærer hinanden bedre at kende i forhold til hvad det er for nogle indsatser, der er muligt at lave. Det tror jeg har en indflydelse."

Faglighed, uddannelse, faste læger og god plejefilosofi

Kommunerne, som NB-Økonomi har været i kontakt med, peger på, at det næppe er én ting, der gør, at man kan holde medicinen nede eller ej.

Det er vigtigt med høj faglighed og klæde medarbejderne på til at arbejde med demente medborgere er vigtigt. Derudover peger flere på bestemte plejehjemsfilosofier, som de arbejder med.

"I Nyborg arbejder vi med Eden-filosofien på alle vores plejecentre. Det er for at forebygge ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed. Det her med at forebygge mistrivsel hos demente, som er meget udadreagerende, det kræver en hel særlig indsats omkring de plejere, der kan være omkring borgeren for at understøtte trivslen i dagligdagen," fortæller borgmester Kenneth Muhs (V) fra Nyborg.

I Nyborg har de derfor ansat demenskoordinatorer, som skal hjælpe med at styrke indsatsen omkring demente ældre medborgere.

"Vores medarbejdere undervises også i at opspore symptomer. Fysiske årsager, der kan give symptomer, hvor der er behov for at lave forløbsplaner," siger Kenneth Muhs og forklarer, at forskellige fysiske udfordringer som en infektion kan få medborgere med demens til at reagere udadreagerende.

"Den opsporing kan være vigtig til at finde ud af, hvad der er årsagen bag en udadreagerende adfærd," fortæller borgmesteren.

I Assens Kommune arbejder de også med Eden-filosofien. I Roskilde har man arbejdet med Marte Meo. Det er forskellige værktøjer til at styrke ældreplejen.

Både Nyborg og Assens Kommune ligger på mellem 12-13 procent i andelen der får antipsykotisk medicin blandt de ældre med demens.

Lægeforeningen kunne ikke nå at melde tilbage før deadline.