Røde og blå borgmestre langer ud efter Christiansborg for manglende arbejdsudbudsreformer, der skal kompensere for tabet af arbejdskraft, når borgere går på senior- eller Arnepension (også kaldet ret til tidlig pension). Det fremgår af en rundringning, som NB-Økonomi har foretaget blandt borgmestre i yderområder.

"Helt generelt, hvis man laver ting, der trækker folk ud af arbejdsmarkedet, så skulle man jo have endnu højere ambitioner på reformdelen, til at få nogle andre ind i stedet for," siger Martin Damm (V), der er borgmester i Kalundborg Kommune og næstformand i Kommunernes Landsforening (KL).

Der var mangel på arbejdskraft allerede, inden de nye pensionsordninger trådte i kraft, lyder det fra Martin Damm.

Flere V-borgmestre har kritiseret S-regeringens ønske om en reform, der øger arbejdsudbuddet på 12.000 over to år. Selv hvis regeringen kunne finde et flertal for at få det stemt igennem, så dækker den knap den arbejdskraft, som den tidlige pension trækker ud, lyder kritikken.

Men VLAK-regeringen lavede lignende manøvre, fortæller flere S-borgmestre til NB-Økonomi. De indførte en seniorpension, som ligeledes trækker arbejdskraft ud, uden at kompensere fuldt ud i form af ambitiøse arbejdsudbudsreformer.

"Man laver jo to pensionstyper, der overlapper hinanden og sender endnu flere ud af arbejdsmarkedet, og det er jo helt godnat," siger Holger Schou Rasmussen (S), som er borgmester på Lolland. Han er dog selv fortaler for tidlig pension (Arne-pensionen).

Både Lolland og Kalundborg er ramt særligt hårdt, når det kommer til senior- og tidlig pensionen, fordi de har mange borgere, der arbejder i erhverv med risiko for nedslidning.

Så mange er på seniorpension i din kommune

I november 2021 var der 14.108 på seniorpension i hele landet, efter ordningen var trådt i kraft i 2020. Det svarer til 0,5 procent af arbejdsstyrken i alderen 16-66 år. Det viser tal fra Jobindsats.

De tal fordeler sig således, som du kan se i kortet nedenfor. Særligt yderkommuner har mange på seniorpension sammenlignet med deres arbejdsstyrke.

(Artikel fortsætter under kortet).

Den oprindelige aftale om seniorpension, som blev indgået mellem VLAK-regeringen, R og DF skønnede, at 17.150 ville bruge ordningen, når den er fuldt indfaset i 2025. Men allerede pr. november 2021, er der allerede over 14.000 på ordningen på landsplan.

"Samlet set har aftalen en mindre negativ virkning på arbejdsudbuddet," skrev daværende finansminister Kristian Jensen (V) til Benny Engelbrecht (S) i et folketingssvar.

Den negative effekt svarer til at trække 2.500 ud. Men da ordningen ser ud til at være mere populær, end man først antog kan det tal stige.

"Specielt seniorpensionen slår dobbelt hårdt ned, fordi vi også får en regning på hele udligningsdelen," siger Holger Schou Rasmussen fra Lolland Kommune.

"Det koster os både på bundlinjen, og det koster os på arbejdskraft. Det gør Arne-pensionen selvfølgelig også, men den er så til gengæld finansieret. "

SFs borgmester på Langeland fortæller, at de har samme oplevelse:

"Det er fuldstændig rigtigt, at seniorpensionen er ufinansieret fra den tidligere regering. Den arbejdskraft står vi og mangler. Vi har mange ubesatte stillinger. Det betyder jo, at de andre må løbe stærkere," siger Tonni Hansen (SF) fra Langeland.

De blå borgmestre er ikke overraskende tilhængere af seniorpensionen og de blå partiers udspil til arbejdsudbudsreform. Ligesom de røde borgmestre er tilhængere af regeringens arbejdsudbudsudspil og Arne-pensionen.

De er dog alle enige i, at regeringens udspil til at øge arbejdsstyrken med 12.000 fordelt på to år langt fra er nok. De kan kun opfordre til, at partierne gå tilbage til forhandlingsbordet, og det haster.