Mens blot 21 kommuner har vundet på stigende indtægter fra øvrige skatter og afgifter siden kommunalreformen, så har de resterende 77 kommuner tabt på udviklingen.

Selskabsskatten fylder langt mest i posten af øvrige skatter og afgifter, og derfor er det kommuner med store solide virksomheder, som har vundet. Der er kun otte kommuner, som netto har vundet mere end 500 kroner, viser en analyse NB-Økonomi har udarbejdet.

Fem af de otte kommuner ligger i hovedstadsområdet, og i provinsen er det kun Billund, Fredericia og Kalundborg, som kan være med i det gode selskab. I begge tilfælde er det en enkelt virksomhed, som trækker læsset. I Billund er det Lego, i Fredericia er det en Ørsted og i Kalundborg er det Novo.

Når man skal vurdere effekten for den enkelte kommuner af stigning i øvrige skatter, så er beregningen lidt teknisk.

Årsagen er, at staten modregner udviklingen i kommunernes samlede indtægter fra øvrige skatter i bloktilskuddet. Det betyder, at kommunerne samlet har mistet cirka 4,4 milliarder kroner i bloktilskud fra 2007-2008 til 2019-2020 på grund af de stigende indtægter fra øvrige skatter, og det har medført en reduktion i bloktilskuddet på cirka 660 kroner i samme periode.

Det betyder, at de kommuner, som i perioden har haft en stigning under de 660 kroner i indtægter fra øvrige skatter efter udligning af selskabsskat, samlet vil lide et tab, mens de kommuner, som har haft en stigning over de 660 kroner vil have have en gevinst.

Stor forskel på netto effekten af øvrige skatter og indtægter

Hvis man ser på de faktiske indtægter efter modregning af bloktilskud og udligning af selskabsskat, så er det kun et fåtal af de danske kommuner, som har en fordel af reglerne om, at kommunerne får indtægter fra de såkaldte øvrige skatter og afgifter- Det er først og fremmest den kommunale andel af selskabsskat, dækningsafgifter og dødsbobeskatning.

Mens Odsherred taber næsten 1.400 kroner om året pr. indbygger, så vinder Billund næsten 7.500 kroner pr. indbygger.