Hverken handicaporganisationer, udligningseksperter eller politikere mener, at udligningsreformen fungerer godt på det specialiserede socialområde. Det stod soleklart efter en offentlig høring på Christiansborg onsdag om udligningssystemets konsekvenser på det specialiserede socialområde.

I 2020 kom der en ny udligningsreform. Den ændrer på måden, man kompenserer kommuner, der flytter borgere på det specialiserede socialområde til andre kommuner. Årsagen til, at der kan være behov for at flytte borgere skyldes, at borgere med handicap kan have behov for et specialtilbud, som ikke ligger i alle kommuner.

Ændringen har dog haft en uheldig konsekvens, da kommunerne med betalingspligt ikke bliver kompenseret fuldt, når borgeren får folkeregisteradresse i en anden kommune.

Kommunerne har derfor fået et stort økonomisk incitament til at oprette ikke-specialtilbud i egen kommune. Det vil sige, at kommunerne enten skal vælge mellem et fagligt relevant tilbud eller et hul i kommunekassen. Det er den mekanisme, der gør, at alle eksperter er enige om, at denne del af udligningsreformen må laves om.

"Min indgang til det her er, om man ikke kan rulle det her tilbage," siger Niels Jørgen Mau, der er projektchef og ekspert i udligning og kommunaløkonomi hos VIVE.

Han bakkes op af flere andre eksperter. Selv hvis man ikke kan rulle det tilbage, så er der behov for en ændring af lige den del. Ellers bliver det dødsstødet til de mange specialiserede tilbud, som Kåre Skarsholm, der er chefkonsulent i Selveje Danmark formulerede det.

"Kommunerne vil over tid visitere til egen kommune," fortæller Kåre Skarsholm, hvilket underforstået betyder, at man ikke visiterer borgeren til det sted, der fagligt er bedst.

Faglige konsekvenser for handicappede

Danske Handicaporganisationer er meget bekymret for den kommunale udvikling, hvis flere og flere kommuner begynder at lave egne botilbud for at spare penge. Frem for at borgerne kan vælge i samarbejde med fagfolk, hvad der er det rigtige bosted til den enkelte.

I firmaet Dataproces - som vejleder kommuner i udligning - kan de slå fast, at udviklingen allerede er i gang. Kommuner bliver presset på økonomien, så der er allerede tanker i gang i kommunerne om, hvordan de kan oprette egne botilbud.

"Vi vejleder i løbet af et år cirka halvdelen af landets kommuner i udligning. Det her, det kører. Det er i gang. Langt de fleste kommer ikke til at vide det. Man opretter bare kommunale tilbud. Den her mekanisme er så stærk, at det folder sig ud. Det ved vi, for vi vejleder folk i, hvordan man gør," fortæller Morten Lindblad, der er er medstifter og bestyrelsesmedlem i Dataproces.

Thorkild Olesen, der er formand for Danske Handicaporganisationer, oplyser, at kommunen bliver trukket i indtægter ved at placere borgerne i et andet tilbud uden for deres kommune.

"Der er jo ikke nogen (kommuner, red.), der har lyst til at miste penge. Det er jo meningen, at de her botilbud og andre kvalificerede specialtilbud skal vælges efter, om det nu er fagligt godt for borgerne. Er det ikke det, som er udgangspunktet? Det burde det jo være," siger Thorkild Olesen.

Hans medlemmer oplever allerede nu, at kommunerne er drevet af økonomi frem for faglige overvejelser. Thorkild Olesen fortæller, at man har lavet en rundspørge i et panel, man har i Danske Handicaporganisationer, hvor 44 procent har svaret, "at den afgørelse, der bliver truffet i kommunerne, er drevet af økonomiske incitamenter."

Thorkild Olesens oplevelse bliver bakket op af flere i panelet. Mads Bilstrup, der er formand for Dansk Socialrådgiverforening, kan tilføje, at socialrådgiverne også er frustreret over, at de ikke kan henvise til relevante og faglige tilbud. Men i stedet skal fagpersoner sætte deres faglighed til side og se på, hvad der økonomisk kan lade sige gøre.

Venstre vil presse på for ændring

Eksperterne i panelet understreger, at det kan være politisk uspiseligt at ændre for meget på udligningsreformen. Derfor har de forskellige forslag til, hvordan man kan løse lige præcis denne udfordring, uden at ændre alt andet i reformen. Det vil sige en justering af reformen, men ikke en egentlig ny reform.

"Jeg vil sige på Venstres vegne - og sende et signal - at for os er det afgørende vigtigt, at vi får lavet nogle ændringer på det her," understreger Venstres social og handicapordfører Marlene Ambo-Rasmussen (V) som det første, da hun får ordet, og fortsætter:

"Nu nævnte Mau jo selv, at V og S har givet håndslag netop i udligningsreformen i forhold til, hvad den kunne få af konsekvenser. Derfor er vi også meget villige til at lægge et pres på regeringen."

Der var umiddelbart bred politisk opbakning til, at regeringen skal se på denne her skævvridning. Jakob Sølvhøj (EL) og Kirsten Normann Andersen (SF) - som var medarrangør af høringen - har ligeledes stor fokus på, at kommunerne ikke skal lide et økonomisk tab, fordi de henviser deres borgere til faglige relevante botilbud.