Psykiatriske diagnoser og store prisstigninger på private botilbud har været i kraftig vækst de seneste år, viser en analyse fra Fælleskommunalt Socialsekretariat Syddanmark (FSS). Det er ifølge notatet en vigtig forklaring på, hvorfor økonomien på det specialiserede socialområde er stukket af i kommunerne de seneste år.

Notatet giver ny viden om, hvorfor udgifterne til det specialiserede socialområde stiger kraftigt, og peger i retning af, de seneste års udfordringer på handicapområdet vil fortsætte.

I et notat fra Fælleskommunalt Socialsekretariat Syddanmark (FSS) fra august 2021 fremgår det, at især Syddanmark og Vestsjælland har særligt mange med psykiatriske diagnoser. Derudover er der en række andre forhold som stigende levealder på det specialiserede socialområde og politiske aftaler med mere fokus på socialområdet, som presser kommuneøkonomien.

"I Danmark har vi den tilgang, at folk skal have en diagnose. Eller det skal udredes, om de har en diagnose. Det betyder, at antallet af børn, unge og voksne, der kommer ud efter et udregningsforløb i psykiatrien, er vokset ganske betydeligt," fortæller Lise Willer, der er direktør for borger og arbejdsmarked i Esbjerg Kommune samt formand for FSS.

Hun tilføjer, at fordi man har den tilgang, så kommer der også flere ud med den diagnose. Én af de ting, som man vil se på i Syddanmark er nu, hvorfor der er særligt mange i lige region Syddanmark. På nedenstående kort kan man for eksempel se, at man i Syddanmark har den største andel af af borgere over 18 år, som har fået en diagnose. Her ligger det i flere kommuner på over 8,5 procent.

Vejen Kommune vil etablere offentlige botilbud

Et af de områder, som bliver presset på grund af det stigende antal psykiatriske diagnoser er behovet for botilbud.

En kommune i Syddanmark som vil tage tyren ved hornene er Vejen Kommune. Borgmesteren Egon Fræhr (V) var i går (tirsdag) til et møde i økonomiudvalget, hvor kommunale botilbud blev drøftet. Han erkender, at der er ting, der stikker ud på navnlig området omkring psykiatrien og på private botilbud.

Har I ikke nogen kommunale botilbud?

"Nej ikke set med Vejens briller på. Men vi sætter ind på at få etableret nogle. Det betyder noget, at man kan få noget i ens nærområde. Så vi har et efterslæb her, så det har vi faktisk drøftet i går på et økonomiudvalgsmøde, hvordan vi kan etablere nogle flere kommunale botilbud, som kan benyttes," fortæller Egon Fræhr til NB-Økonomi. Det er især midlertidige botilbud, som Vejen sætter ind med.

Lise Willer forklarer, at man bruger mange ressourcer i kommunerne, når man skal hjælpe borgeren i kommune psykiatrien.

"De bliver fantastisk hurtigt udskrevet, og så skal vi jo bruge flere ressourcer på dem, når de bliver udskrevet hjem til deres botilbudsplads. Fordi vi faktisk er deres forlængede behandlingsarm, når psykiatrien udskriver meget hurtigt," siger hun.

Ifølge Danmarks Statistik er det netop de midlertidige boliger, hvor der er sket en større stigning i antallet af tildelinger de seneste år. Antallet af tildelinger er på landsplan steget fra 4.036 tildelinger i 2015 til 5.665 i 2020.

Det stigende politiske pres på at få udredt borgere, de flere tildelte pladser i psykiatrien og de mange nye diagnoser gør til sammen, at presset på kommunerne stiger.

"Der er en fuldstændig lineær kurve mellem den udvikling, som psykiatrien har, når de stepper op i deres kapacitet, metoder og sengepladser, og den efterspørgsel ovre hos os i kommunerne," siger Lise Willer.

Samtidig er der den udfordring, at når man fra politisk side stiller flere krav til psykiatrien, så bliver kommunerne ikke nødvendigvis kompenseret i tilstrækkelig grad til at dække udgifterne.

"Vi bliver ikke kompenseret DUT-mæssigt nok i forhold til den udgift, vi har," slår hun fast.