Serviceudgifter pr. indbygger ændrer markant billedet af budgetkampen
Udviklingen i serviceudgifter pr. indbygger giver et markant anderledes billede af kampen om servicerammen, hvor nogle af de store vindere forandres til tabere.
Udgivet: 18/01/2022
Nogle af vinderne fra efterårets kamp om servicerammen kan alligevel ende med at skulle spare på servicen til den enkelte borger i 2022, når serviceudgifterne skal omsættes til virkelighed.
Det skyldes, at når kommunernes samlede serviceudgifter stiger med 1,12 procent fra budgetterne for 2021 til budgetterne for 2022, så skal man være opmærksom på, at der bliver flere indbyggere, der skal deles om pengene.
Når man korrigerer for det stigende antal indbyggere, så stiger serviceudgifterne pr. indbygger kun med 0,6 procent, altså næsten det halve af den samlede stigning.
Det rammer især kommuner med stor befolkningsvækst som Hillerød, Høje-Taastrup, Silkeborg og Skanderborg.
I eksempelvis Høje-Taastrup har man en af de højeste samlede stigninger i serviceudgifterne på 2,75 procent. Men samtidig har kommunen landets højeste vækst i folketallet, og derfor ender kommunen med et samlet fald i serviceudgifterne pr. indbygger på 0,11 procent, når man sammenligner 2022-budgettet med 2021.
Netop Høje-Taastrups borgmester Michael Ziegler (K) var også klar i spyttet under efterårets faseopdelte budgetproces, hvor han mente, at indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad (S) gav støtte til, at yderkommuner skulle hæve deres serviceudgifter, hvilket pressede Høje-Taastrup til at holde igen.
Forskellen mellem udviklingen i alt og udviklingen i forhold til indbyggertallet viser, at det ikke er helt ligetil at afgøre, hvem der skal have del i en stigende serviceramme. Derfor vil de forskellige borgmestre kunne komme med hver deres argumenter om, hvordan en ny faseopdelt budgetproces skal skrues sammen, når KL i løbet af i år skal have fundet en ny model.
Se udviklingen i serviceudgifter pr. indbygger i hver kommune i kortet herunder:
Fakta - Sådan har vi gjort:
For hver kommune har vi fundet serviceudgifterne i budgettet for 2021 og 2022. Serviceudgifterne er trukket fra statistikkerne BUDK32, BUDK100 og BUDKC i Danmarks Statistik med udgangspunkt i KL's opgørelse over kommunernes serviceudgifter.
For serviceudgifterne i 2021 har vi korrigeret for PL for 2022, som ifølge økonomiaftalen mellem KL og regeringen er 1,9 procent på serviceudgifter.
I budgettet for 2021 er udgifterne fordelt på folketallet i kommunen for fjerde kvartal 2020. I budgettet for 2022 er udgifterne fordelt på folketallet for kommunen i fjerde kvartal 2021.
Til sidst har vi udregnet forskellen mellem serviceudgifterne pr. indbygger i 2021 og 2022 i procent.
Opdag NB Økonomis fulde datasæt
Få adgang til omfattende data, regneark, landkort og interaktive kort på NB-Data.

Sidst opdateret: 18/01/2022 - 13:55
Temaer: Kommuneøkonomi, Budgetter, Budgetter
Emner: Budget, Serviceramme







































