Mattias Tesfaye (S), udlændinge- og integrationsminister oplyser i et folketingssvar, at udgifterne til indkvartering af asylansøgere har været faldende de seneste par år.

Mattias Tesfaye (S), udlændinge- og integrationsminister oplyser i et folketingssvar, at udgifterne til indkvartering af asylansøgere har været faldende de seneste par år. - Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix (arkiv)

Færre asylansøgere betyder færre midler til indkvartering

Der bliver afsat færre og færre midler af i finansloven til indkvartering af asylansøgere. Det skyldes et lavere asylindrejsetal, fremgår det i et folketingssvar.

Udgivet: 15/12/2021

Christina Yoon

Politisk journalist

Del artiklen:

Knap 82 millioner kroner. Så meget mindre afsatte man i finansloven fra 2020 til 2021. Det skyldes færre asylanter. Det fremgår af et folketingssvar fra udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) til finansordfører Troels Lund Poulsen (V) i dag (onsdag).

I 2020 afsatte man knap 852 mio. kr. på finansloven til "Indkvartering og underhold af asylansøgere mv." Det tal faldt til 770 mio. kr. i 2021.

I den nye finanslov er det tal faldet yderligere. Her er der afsat knap 704 mio. kr. til formålet.

I samme periode er "fællesudgifter" til udlændinge dog steget fra 442 mio. kr. til 503 mio. kr. Men selv hvis man lægger fællesudgifter sammen med indkvartering af asylanter, så vil man se et samlet fald af udgifter til udlændinge.

Hvordan de faktiske opgørelser ender, fremgår ikke at svaret til Troels Lund Poulsen. Der skete rigtignok et stort fald i coronaåret 2020 sammenlignet med 2019, når det drejer sig om asylansøgere. Men i sidste halvdel af 2021 har antallet igen bevæget sig op med et særligt højt peak i uge 47.

Der er dog ikke nogle store udsving, så det får næppe den store indvirkning på kommunernes planlægning.

Sidst opdateret: 15/12/2021 - 13:25

Temaer: Kommuneøkonomi

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]