Bendikte Kiær (K), borgmester i Helsingør, er dybt frustreret over ny deltaftale om sundhed mellem regeringen, støttepartierne og Kristendemokraterne. Den kan presse personalemanglen i den kommunale sundhed endnu mere, da der nu kan være et større incitament til at tage job i regionen, mener hun.

"Vi har massive problemer med personalemangel. Det er ikke kun noget som, vi oplever i Helsingør. Det er sådan set hele vejen rundt," fortæller Benedikte Kiær.

Hun frygter, at kommunerne i sidste instans kan ende med ikke at hjemtage borgere fra regionerne. Det vil blot presse regionerne yderligere. Hun mener ikke, at den grundlæggende udfordring med mangel på hænder i sundhedssektoren er løst.

"Hvem tager sig af den opgave, når regionerne har udskrevet borgerne? Det gør kommunerne," siger hun og forklarer, at regionerne under covid opdagede, at mere og mere kunne varetages i eget hjem. "Vi kan ikke løfte opgaven. Det vil så presse det regionale sundhedsvæsen yderligere. For vi må jo så give op og lade være med at tage borgerne hjem."

Så slemt mener Socialdemokratiets politiske- og finanslovsordfører Christian Rabjerg Madsen ikke, at det kommer til at gå.

"Den ene milliard går jo til at håndtere en helt akut situation, hvor man er meget presset på landets hospitaler. Men det er ikke varige penge, så der sker ikke nogen varige forskydninger," understreger Christian Rabjerg Madsen. "Så jeg tror ikke, at den risiko er så voldsom".

Derudover mener han, at kommunerne har fået varige midler til at håndtere sundhedsområdet i økonomiaftalerne.

Manglende hænder generelt

Både regeringen og Benedikte Kiær er enige om, at der er en strukturel udfordring med manglende velfærdshænder.

NB-Økonomi har spurgt, om der kommer en aftale om flere hænder før jul.

"Det har vi en ambition om i regeringen, som vil give en øget beskæftigelse på 10.000. Men det bliver nok lidt mere kompliceret end det. Men vi har ingen ambitioner om, at det skal gå andet end hurtigt," fortæller Christian Rabjerg Madsen.

Regeringen ønsker at få flere i arbejde ved at sænke dimittenddagpengene for at få nyuddannede hurtigere i arbejde. De penge de sparer på den øvelse skal så gå til at uddanne flere.

Benedikte Kiær mener, at der skal meget mere til for at løse udfordringen.

"Jeg vil gerne have en reform af det nære sundhed. Nu," understreger hun. "Det her med at lave en reform af det nære sundhedsvæsen, det lader bare vente på sig. Så er det da godt, at der lige var en stor interesse under kommunalvalget med nærhospitaler og sundhedshuse. Men så er det lige som om, at nu er det overstået. Så falder man tilbage til hverdagen. Når man så taler sundhedsvæsen, så taler man regionerne og ikke det nære," afslutter hun.

Der blev til dagens pressemøde om finansloven med regeringen ikke nævnt, hvornår en eventuel reform af sundhedssektoren skal forhandles.