Glem alt om Farum kommune og andre historier fra nullerne om kommunerne på vej mod fallit. De danske kommuner er i dag bundsolide set ud fra en långivers synspunkt, fremgår det af en analyse fra VIVE.

Forklaringen er, at de danske kommuner sammenlignet med andre europæiske lande er meget stramt styret fra staten. Rapporten har defineret tre forskellige såkaldte fiscal rules, altså finansielle regler, og de danske kommuner er underlagt alle tre regler.

"På tværs af OECD-lande er de hyppigst anvendte fiscal rules til tilskyndelse til sunde offentlige finanser, lånebegrænsninger og krav til budgetsaldoen, hvorimod overordnede udgiftsbegrænsninger bruges mindre hyppigt. En vis del af landene, herunder Danmark, anvender alle tre regler på én gang, og den danske tilgang til de lokale enheders medvirken til sunde offentlige finanser vurderes på den baggrund som ret stringent og restriktiv," konkluderer rapportens forfatter Niels Jørgen Mau og Jonatan Kjældgaard Jensen, begge fra VIVE.

Analysen er en del af en rapport, der skal bruges til at give internationale investorer en forståelse af Kommunekredit og især en forståelse af, hvorfor en obligation udstedt af Kommunekredit har samme høje kreditrating som den danske stat. Rapporten er udarbejdet af VIVE men betalt af Kommunekredit.

Danske kommuner er stramt styret fra staten

Rapporten sammenligner den økonomiske styring fra staten af de danske kommuner med styringen af kommunerne i Sverige, Finland, Holland og Østrig.

Konklusionen er, at de danske kommuner er strammere styret af staten end i de øvrige lande.

Først og fremmest er kommunerne underlagt et krav om balance på driftsaldoen, så de løbende udgifter i budgettet ikke må overstige de løbende indtægter. Men derudover er de danske kommuner også underlagt begrænsninger via anlægs- og servicerammer, ligesom kommunernes låntagning er hårdere styret i Danmark end i de andre lande.

Danske kommuner er underlagt stramme lånebegrænsninger

Mens eksempelvis de svenske kommuner har stor autonomi til at optage lån, så har de danske kommuner kun mulighed for at optage lån direkte reguleret i lovgivningen og i øvrigt underlagt ret restriktive regler.

Til gengæld viser en opgørelse i rapporten, at de danske kommuner flittigt har brugt deres mulighed for at stille lånegarantier til en række formål, herunder til støttet byggeri, byfornyelse og sanering samt til lån optaget af offentlige selskaber.

Alene siden 2014 er kommunernes garantistillelse steget fra 114 milliarder kroner til 176 milliarder kroner.

"Over de seneste år har kommunerne med andre ord påtaget sig en væsentlig større risiko i form af restgarantistillelser," hedder det i rapporten.

Kommunerne er skærmede mod dårlige konjunkturer

De danske kommuner adskiller sig også ved at være relativt sårbare overfor konjunkturudsving, hvis man ser på udgiftssiden. Det skyldes, at kommunerne både står for en meget stor del af den offentlige sektor, og har budgetansvaret for mange overførselsindkomster.

Men den risiko opvejes ifølge analysen af, at "staten påtager sig at afbøde de cykliske bevægelser i aktiviteten."

Det skyldes, at staten kompenserer kommunernes stigende udgifter under lavkonjunkturer ved hjælp af budgetgaranti, statsgaranti og balancetilskud.

Beviset for, at de danske kommuner er godt afskærmet fra tilbageslag i økonomien ses ifølge analysen også af, at der har været "forholdsvis beskedne udsving i den kommunale saldo (nettofordringserhvervelse) i de seneste godt 25 år."

"Sådan som de kommunale kassebeholdninger rent faktisk har udviklet sig, er der da heller ikke tegn på, at kassebeholdningerne bruges som ’buffere’ ved konjunkturbevægelser. Tværtimod ophobes jævnligt yderligere likviditet selv under en trængt samfundsøkonomi," hedder det i analysen.

Kommunernes likviditet stiger og stiger

Rapporten hæfter sig også ved, at de danske kommuner de seneste godt ti år har "forbedret deres finansielle stilling markant" med stagnerede gæld og stigende kassebeholdninger.

Rapporten nævner ikke den overfinansiering af kommunerne via især det særlige finansieringstilskud, som er sket siden 2013. Med udligningsreformen er overfinansieringen ikke alene fortsat, men er nu også forligsbelagt.

Alligevel påpeger rapporten, at "ophobningen af likviditet, som har fundet sted i en del kommuner, ikke nødvendigvis kan påregnes at fortsætte på længere sigt."