Nogle kriterier har vejet tungere end andre, når Indenrigs- og Boligministeriet har tildelt særtilskuddet fra paragraf 16-puljen, som blev meddelt i går.

Eksempelvis er hele 15 ud af de 17 kommuner, der i år får del i særtilskuddet fra paragraf 16-puljen på Indenrigs- og Boligministeriets liste over yderkommuner. Kun Albertslund og Brønderslev har fået del i tilskuddet uden at være en yderkommune. Dermed tyder det på, at kommunens geografi har været et af de tungest vægtende kriterier for tildelingen af puljemidler.

Det betyder, at udover Brønderslev, er der ingen af de såkaldte mellemkommuner som Assens, Mariagerfjord og Faaborg-Midtfyn, og heller ikke såkaldte mindre bykommuner som Holstebro, Slagelse, Allerød og Høje-Taastrup der får del i puljen, selvom de alle har søgt om særtilskuddet.

Blandt bykommuner er det kun Albertslund, der får tilskud.

Et andet tungtvejende kriterie ser ud til at være det gennemsnitlige udskrivningsgrundlag pr. indbygger. Ud af de 11 kommuner i landet, der har det laveste udskrivningsgrundlag pr. indbygger, har 10 af kommunerne fået særtilskud fra paragraf 16-puljen.

Ganske bemærkelsesværdigt har Ishøj Kommune, der har landets laveste udskrivningsgrundlag pr. indbygger ikke fået del i puljen, selvom de resterende ti pladser på listen har fået tilskud.

Derfor kan det undre, at Ishøj er blevet overset til fordel for Albertslund, fordi Ishøj også har et højere socioøkonomisk indeks og et højere gennemsnitligt udgiftsbehov pr. indbygger. Det kan midlertidig skyldes, at Ishøj Kommune med 15.208 kr. pr. indbygger har en væsentligt højere likviditet end Albertslund Kommune på 6.102 kr. pr. indbygger, ligesom Ishøj ifølge en nylig gennemført analyse har et plus fra social eksport, mens Albertslund har et mindrs minus.

Likviditet har ikke været det vigtigste

Det ser ellers ikke ud til, at netop likviditeten har spillet en særlig stor rolle ved tildelingen af tilskud. Eksempelvis har Guldborgsund og Norddjurs kommuner fået tilskud, selvom de begge har en likviditet på over 10.000 kr. pr. indbygger, mens eksempelvis Frederikshavn og Odsherred, der har en væsentligt lavere likviditet på henholdsvis 5.697 og 5.230 kr. pr. indbygger, ikke har fået tilskud.

Alle fire kommuner er ellers under betegnelsen yderkommuner.

Allerød Kommune, der har landets næstlaveste likviditet på blot 2.540 kroner pr. indbygger har heller ikke fået tilskud, men det skyldes med al sandsynlighed, at kommunen på en lang række parametre som socioøkonomisk indeks og udskrivningsgrundlag pr. indbygger er blandt de bedst stillede.

Udgiftsbehov over landsgennemsnittet

Alle kommuner, der har fået særtilskud har et beregnet udgiftsbehov pr. indbygger i udligningen, der ligger over landsgennemsnittet, og det kan være en af årsagerne til, at kommuner som Ringkøbing-Skjern og Stevns, der begge er yderkommuner med relativt lavt udskrivningsgrundlag og likviditet, ikke har fået del i særtilskuddet.

Begge kommuner ligger lige under det landsgennemsnitlige udgiftsbehov, og derfor kan de med rette ærgre sig over, at de er blevet fravalgt, selvom de opfylder en række af de andre kriterier.

Til gengæld ligger Halsnæs Kommune lige over det landsgennemsnitlige udgiftsbehov, og har til trods for en højere likviditet og et højere udskrivningsgrundlag pr. indbygger end Stevns og Ringkøbing-Skjern, fået del i særtilskuddet.

De har været på vippen

På baggrund af gennemgangen ser det ud til, at følgende kommuner har været lige på vippen til at få del i særtilskuddet, men ikke har fået det:

Ishøj Kommune: Kommunen har landets laveste udskrivningsgrundlag pr. indbygger og det næsthøjeste socioøkonomiske indeks. Er sandsynligvis blevet fældet på en for høj likviditet på 15.208 kr. pr. indbygger. Det kan også hænge sammen med den opgørelse, som Indenrigs- og Boligministeriet lavede for nyligt, der viste, at Ishøj har en positiv effekt af flyttemønstrene for socialt udsatte borgere.

Odsherred Kommune: Udover Ishøj Kommune, så har Odsherred det højeste udgiftsbehov pr. indbygger og det højeste socioøkonomiske udgiftsbehov af de kommuner, der blev valgt fra. Kommunen er også en yderkommune. Sandsynligvis har kommunen et lidt for højt udskrivningsgrundlag pr. indbygger til at være "særligt" vanskeligt stillet, og ville have været den kommune med det næsthøjeste udskrivningsgrundlag blandt kommunerne der får særtilskud, hvis de havde fået del i puljen.

Slagelse Kommune: Kommunen har et højt beregnet udgiftsbehov, et lavt udskrivningsgrundlag pr. indbygger og en forholdsvist lavt likviditet. Er sandsynligvis faldet på, at kommunen ikke er helt i bund på nogle af parametrene, ligesom kommunen er en såkaldt mindre bykommune, som generelt er blevet overset.

Svendborg Kommune: Kommunen er blandt dem med den laveste likviditet, og udskrivningsgrundlaget er også relativt lavt. Tilmed er kommunen en yderkommune. Er sandsynligvis faldet på, at kommunens beregnede udgiftsbehov er stort set landsgennemsnitligt.

Aabenraa Kommune: Kommunen har et lavt udskrivningsgrundlag pr. indbygger, og et udgiftsbehov over landsgennemsnittet, samt et socioøkonomisk indeks på 1,11. Er sandsynligvis ikke lavt nok placeret på nogle af parametrene til at være "særligt" vanskeligt stillet.

Skive Kommune: Selvom Kommunen er en yderkommune og har et forholdsvist lavt udskrivningsgrundlag pr. indbygger, så er kommunens udgiftsbehov sandsynligvis lidt for tæt på landsgennemsnittet til at få særtilskud.

Rettelse 31. august klokken 16:55:

Det fremgik tidligere af artiklen, at 16 ud af 17 af de kommuner, der får særtilskud er yderkommuner. Det korrekte tal er 15. Årsagen var, at data fra Brønderslev var kørt forkert ind i regnearket, og derfor stod der også, at mellemkommunen Brønderslev ikke får del i paragraf 16-tilskuddet. Brønderslev får del i tilskuddet, og artiklen er nu rettet. Fejlen påvirkede kun afsnit to og tre i artiklen