Danmarks 98 kommuner har på bare ét år fået næsten 10 milliarder kroner mere på bankbogen.

Det viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik. Her viser tallene, at kommunernes samlede likvide beholdning i andet kvartal 2021 løber op i 42,8 mia. kr. Hvis man kigger tilbage på sidste års 2. kvartal lå den likvide beholdning på 33,1 mia. kr. Det betyder altså, at der på bare ét år, har været en stigning på 9,7 milliarder kroner.

Kommunernes likviditet er steget i mange år, men det er gået særligt stærkt siden udligningsreformen. Den medfører, at kommunerne bliver overkompenseret med cirka 6,5 mia. kr. årligt.

De store stigninger i likviditet skyldes delvist også coronakrisen. Kommunerne har modtaget høje kompensationer til bl.a. at dække den stigende ledighed, og har samtidig haft et mindreforbrug på serviceudgifter grundet aflyste arrangementer og færre ansættelser i offentligt regi.

Men hvad kommunernes voksende likviditet skal bruges på, er ikke så ligetil. Så længe service- og anlægsrammen ikke hæves, kan pengene ikke investeres i bedre service eller nye anlægsprojekter. Derfor aftalte man i forårets økonomiaftale, at kommunerne skal arbejde på at nedbringe den langfristede gæld, og dermed nedbringe likviditeten.

Men som grafen herunder viser, så har kommunerne ikke nedbragt gælden mærkbart det seneste år, selvom likviditeten er steget støt. I andet kvartal 2020 var kommunernes langfristede gæld i alt 82,6 milliarder kroner. På samme tidspunkt i år var tallet 82,1 milliarder kroner.