Det specialiserede socialområde og en stigende forsørgerbyrde er den overordnede fællesnævner i kommunernes årsager til, at de skal have del i puljen, der er målrettet 'særligt vanskeligt stillede kommuner'.

Halvdelen af alle ansøgninger om særtilskud kommer fra kommuner, hvor det ifølge kommunerne selv er udgiftsvæksten i det specialiserede socialområde, som er en af hovedårsagerne til, at kommuneøkonomien ikke hænger sammen.

Socialområdet har generelt været et stort emne i år efter flere analyser har vist, at kommunerne har oplevet en stor stigning i udgifterne til det specialiserede socialområde. Det skyldes især, at borgere med handicap heldigvis lever længere, og at der derfor er flere borgere der skal have hjælp, ligesom forventningen til den hjælp man kan forvente, er skruet i vejret.

Det udløste i foråret et åbent slagsmål mellem regeringen og KL, der endte med, at regeringen i økonomiaftalen for 2022 eksplicit bakker op om, at kommunerne skal effektivisere på det specialiserede socialområde, fordi de ikke får flere penge til området i økonomiaftalen.

Men det er altså ikke nok for mange kommuner, der ikke mener de kan finde de nødvendige besparelser, som derfor nu søger en ekstra håndsrækning for at kunne dække det specialiserede socialområde i 2022.

Stigende forsørgerbyrde - især i yderkommunerne

Også ældreområdet nævnes af flere kommuner som et sted, hvor man oplever stigende udgiftspres. Især yderkommunerne begrunder i høj grad deres ansøgning med, at man har en stigende forsørgerbyrde, og at det derfor bliver gradvist sværere at få indtægter og udgifter til at hænge sammen.

Den begrundelse hænger godt sammen med en analyse foretaget af NB-Økonomi, der viser, at især yderkommunerne har en stærkt stigende forsørgerbyrde. Fordi udligningssystemet ikke giver fuld dækning for ældre, så får man gradvist færre penge pr. ældre i takt med, at der kommer en større andel af ældre i kommunen, ligesom det påvirker beskatningsgrundlaget i en negativ retning.

Sygedagpenge og førtidspensioner

Skal man tro kommunernes ansøgninger, er en anden hovedårsag til at søge om midlerne fra paragraf 16-puljen, at mange kommuner oplever en kraftig stigning i sygedagpenge og førtidspensionister.

Særligt sygedagpengene steg voldsomt i 2020, hvor hele 97 kommuner oplevede en stigning i antallet af personer, der modtager sygedagpenge. Godt nok blev kommunerne samlet set kompenseret for den stigning, men for de kommuner, der har haft en særligt høj stigning, og samtidig ikke kan nedbringe antallet igen, kan det blive dyrt på bundlinjen.