En 84 siders lang rapport om effekten af at fjerne den såkaldte betalingskommunefolketal i den kommunale udligning fortier fuldstændigt, at nogle kommuner kan få en tocifret milliongevinst ved at placere få borgere udenfor egen kommune.

Den næsten absurd store effekt kan opstå, hvis en kommune har eksempelvis 10 borgere for mange til at udløse et særligt kriterie i den kommunale udligning for faldende folketal. I 2019 mistede Assens Kommune eksempelvis 42 millioner på grund af, at kommunen havde otte borgere for meget ved årsskiftet.

I eksemplet med Assens Kommune ville kommunen have vundet op til fem millioner kroner pr. borger, som flyttede cpr-adresse til en anden kommune.

Rapporten havde ellers til formål at kortlægge, hvordan fjernelsen af betalingskommunefolketallet kunne påvirke kommunerne til at vælge bestemte sociale tilbud til sine borgere.

Rapportens hovedfokus er det øgede økonomisk incitament i det nye udligningssystem for kommunerne til at vælge sociale tilbud og institutioner, som ligger indenfor egen kommunegrænse. Årsagen er, at kommunen mister alle tilskud til borgere placeret på institutioner udenfor kommunegrænsen selvom kommunen skal betale de fleste udgifter på borgeren.

Rapporten beskriver kort, at incitamentet vender modsat for kommuner, som er omfattet af reglerne for faldende folketal.

Men rapporten beskriver kun den generelle effekt af fraflyttede borgere, nemlig at det vil give en kommune en ekstra udligning på cirka 33.000 kroner om året pr. borger. Men selvom den anden effekt - ikke mindst efter Assens store tab i 2019 - har været kendt af alle med indsigt i den kommunale udligning i flere år, så er den ikke nævnt med et ord i rapporten.

Herunder kan du læse mere om, hvordan 11 kommuner de kommende år kan stå i en situation, hvor de nye udlejningsregler gør det meget attraktivt for en kommune at få borgere placeret på en institution eller en efterskole i en anden kommune.