Ifølge kommunernes egne opgørelser, så har de brugt flere penge på implementeringen af minimumsnormeringer i 2020, end de har fået statsligt tilskud til.

Det viser en oversigt fra Børne- og Undervisningsministeriet, der i et svar til SF's børneordfører Jacob Mark har opgjort kommunernes udgifter til minimumsnormeringer i 2020 på baggrund af kommunernes egne indmeldinger.

Oversigten viser, at hele 70 kommuner har haft samlede udgifter til minimumsnormeringer, der overstiger tilskuddet fra staten, og dermed ikke har fået fuld statslig dækning af deres øgede udgifter.

Det gælder især for Københavns Kommune, der samlet har haft udgifter til minimumsnormeringer på 157 millioner kroner i 2020. Tilskuddet til København udgjorde i 2020 blot 63 millioner kroner.

En del af aftalen om minimumsnormeringer var, at kommunerne skulle sende de penge retur til staten, som de ikke brugte på minimumsnormeringer, men som de havde fået tilskud til.

Der er tidligere blevet peget på, at det i praksis er stort set umuligt at opgøre de præcise udgifter til minimumsnormeringer, og derfor skal kommunernes tal tages med et gran salt. Men i mangel på en god kontrolmekanisme, har regeringen valgt at tage kommunernes tal for troende.

Kun 16 kommuner sender penge retur, fordi tilskuddet overstiger deres udgifter, og kun otte kommuner sender mere end 100.000 kroner retur. Dermed er det overordnede billede, at kommunerne over en kam ifølge egne opgørelser har brugt de penge, man har fået af regeringen, og de fleste har endda brugt mere end deres andel af det samlede tilskud på 500 millioner kroner.

Samtidig med den opgørelse fra kommunerne, har kommunernes regnskabsresultater vist, at cirka halvdelen af kommunerne havde en samlet besparelse på driftsudgifterne til daginstitutioner i 2020.