Kommuner med stor vækst i antal ældre har også de fattigste ældre

Selvom forsørgerbyrden stiger på tværs af alle kommuner, så er der stor forskel på den type ældre, der skal forsørges. I nogle kommuner har ældre borgere en indkomst, der er tre gange så høj som i andre kommuner.

Udgivet: 03/06/2021

Peter Risager

Journalist

Del artiklen:

Gennemsnitsindkomsten før skat for personer over 74 år er 629.702 kroner i Gentofte Kommune, mens den kun ligger på 219.396 kroner i Brønderslev Kommune.

Dermed er der meget stor forskel på den type af ældre som kommune får flere af, i takt med at forsørgebyrden generelt er stigende på tværs af landets kommuner, og der kommer flere ældre der skal forsørges, for hver person i den arbejdsdygtige alder.

Det viser en opgørelse foretaget af NB-Økonomi, hvor vi har set på den gennemsnitlige årsindkomst for ældre borgere i hver kommune.

Analysen viser et tydeligt geografisk mønster, hvor borgerne i hovedstadsområdet - især kommunerne nord for København - samt en håndfuld østjyske kommuner godt kan forvente en vis skatteindtægt fra de ældre borgere, mens især nordvestjyske og sydsjællandske kommuner ikke kan forvente, at de flere ældre borgere giver store beløb i kommunekassen.

Læs også:
Stigende forsørgerbyrde rammer yderkommuner hårdt

Dermed forstærkes den ulighed mellem kommunerne, hvor særligt yderkommunerne får relativt flere ældre i de kommende år i forhold til arbejdsstyrken. Ikke nok med at yderkommunerne får relativt flere ældre, så er det også der, hvor de ældre har de laveste indkomster.

Netop ældrebyrden er et ømt punkt i særligt yderkommunerne, fordi kommunerne ikke får fuld udligning for de ældre borgere. Derfor bliver båden typen og antallet af ældre borgere stadigt vigtigere for at få kommuneøkonomien til at hænge sammen.

Læs også:
Analyse: Udligningsreformen og flere ældre vil øge uligheden mellem kommuner

Se herunder, hvordan indkomsten for ældre afviger fra landsgennemsnittet i hver kommune.

Sidst opdateret: 21/01/2022 - 11:16

Temaer: Kommuneøkonomi

Emner: Demografi

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]