Finansminister Nicolai Wammen (S) mener ikke, at det har påvirket den kommunale velfærd, at kommunerne samlede serviceudgifter lå knap tre milliarder kroner under budgettet i 2020.

Det siger finansministeren i et svar til Folketingets Finansudvalg, hvor Venstres Jane Heitmann har stillet ministeren følgende spørgsmål: "Er ministeren tilfreds med, at 8 ud af 10 kommuner brugte mindre på velfærd i 2020 end planlagt?"

Og selvom langt de fleste kommuner havde et væsentligt mindreforbrug på service i 2020, så mener finansministeren ikke, at besparelserne på serviceudgifterne i forhold til budgettet i 2020 skyldes, at man har skåret i velfærden.

I stedet peger Nicolai Wammen på, at besparelserne i høj grad skyldes en lavere aktivitet i kommunerne under nedlukningen i andet kvartal.

"Mindreforbruget dækker over forskellige udviklinger, men kan særligt henføres til kommunernes fællesudgifter, reserver og administrative udgifter mv., hvor kommunerne har anvendt ca. 4 mia. kr. mindre end budgetteret. Derudover kan det konstateres, at kommunernes mindreforbrug i 2020 i høj grad kan henføres til årets 2. kvartal og derfor skal ses i lyset af lavere aktivitet under nedlukningen som følge af COVID-19," siger finansministeren.

Svaret er interessant, fordi det kommer under de igangværende økonomiforhandlinger mellem regeringen og KL, hvor nogle i kommunalverdenen måske havde frygtet, at finansministeren ville bringe kommunernes mindreforbrug i 2020 på banen for at vise, at kommunerne godt kan klare sig med en lavere serviceramme.

Men når finansministeren siger, at mindreforbruget i 2020 "i høj grad" kan henføres til årets 2. kvartal og derfor skal ses i lyset af de særlige nedlukninger, så er det argument i praksis sat ud af spil.

Penge nok til central velfærd og anlæg

Finansministeren peger på, at på det, som han kalder de fire centrale velfærdsområder, folkeskole, daginstitutioner, ældrepleje og socialområdet, har kommunerne brugt 2,7 milliarder kroner mere end i budgettet. Her henviser han særligt til merforbruget på ældrepleje og socialområdet.

"[Kommunerne har, red.] realiseret et højere forbrug end budgetteret på velfærdsområder såsom ældre- og socialområdet, mens kommunerne på dagtilbud- og skoleområdet har realiseret det budgetterede niveau. Samlet set ligger regnskaberne for de fire velfærdsområder ca. 2,7 mia. kr. højere end budgetteret," siger han.

Samtidig mener finansministeren at det er positivt, at kommunerne gennem en voldsom overskridelse af anlægsbudgetterne som følge af ophævelsen af anlægsloftet har understøttet beskæftigelsen og investeringerne.

"Kommunerne realiserer samtidig et historisk højt niveau for anlægsinvesteringer på 21,9 mia. kr. i 2020. Det er ca. 2,8 mia. kr. mere end kommunernes oprindelige budgetter. Det betyder, at kommunerne har fremrykket investeringer, som alligevel skulle være udført i de kommende år, så beskæftigelsen blev understøttet her og nu," siger finansministeren.