
Social- og ældreminister Astrid Krag (S) afviser kritik af, at hun skulle have udstedt ufinansierede velfærdsløfter på kommunernes vegne. - Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Krag afviser kritik af ufinansierede velfærdsløfter
Kommunerne har fået penge til de løfter om bedre hjælp til handicappede, som er kommet fra regeringen, siger social- og ældreminister Astrid Krag (S).
Udgivet: 19/05/2021
Social- og ældreminister Astrid Krag afviser kategorisk kommunernes påstand om, at hun har lovet borgerne store løft af hjælpen til de handicappede uden samtidig at sikre den nødvendige finansiering.
“Når der kommer nye opgaver til kommuner fra den her regering, så følger der også penge med. Det kan man se med 'børnene først', det er over 730 millioner i varig finansiering. Tilsvarende da vi indførte ret til overvågning, da vi ændrede for at sikre bedre overgang fra barn til voksen, så kom der også midler med. Så jeg kan ikke genkende, at der skulle være nogen ufinansierede velfærdsløfter fra den her regering."
NB-Økonomi forelagde ministeren det faktum, at der i 'børnene først' er afsat 434 millioner kroner til “bedre og tidligere indsats for udsatte børn og familier”, og selv hvis alle pengene bruges til flere anbringelser, så dækker det en ekstra anbringelse pr. kommune om året de næste seks år. Ministeren ville ikke forholde sig direkte til beregningen, men havde følgende svar på spørgsmålet:
"Der følger midler med til de nye opgaver. 'Børnene først' betyder jo samlet set et løft på over 730 millioner varigt - det er både penge, der går til flere sagsbehandlere - eksempelvis to sagsbehandlere på de svære sager, og til øgede indsatser - det vil være anbringelser og forebyggende foranstaltninger i familierne. Der kommer også obligatorisk forældrehandleplan i de familier, hvor der også er obligatorisk søskendeundersøgelse. Så alle de nye opgaver, som følger med 'børnene først', har det helt afgørende formål, at vi er nødt til at lykkes bedre med hjælpen til de allermest udsatte familier i vores samfund. Kommunerne spiller en meget vigtigt rolle, og derfor sidder de med i det implementeringspartnerskab der er, og det er der også finansiering til. Det er et meget stort beløb, jeg ved ikke om jeg kan huske, at der er afsat så stort et beløb i varige penge på socialområdet".
Ministeren gav på opfordring fra finansministeren også sit perspektiv på kommunernes krav om op til fem milliarder ekstra til socialområdet:
"Vi er i regeringen glade for, at kommunerne også er optaget af det specialiserede socialområde. Det er derfor vi har sat gang i hele evalueringen af hele det specialiserede socialområde. Vi har i sidste uge indgået en meget stor aftale og heldigvis en bred aftale om børnene først, med en række nye vigtige opgaver til kommuner i forhold til de mest udsatte børn. Der følger selvfølgelig også finansiering med til de nye opgaver - det er over 700 millioner kroner varigt. Så udover at vi anerkender, at kommunernes økonomi har været under pres. Det viser tallene jo tydeligt, når man kan sammenligne de økonomiaftaler vi har lavet med de foregående ti og se, at vores løft er større, så er det en anerkendelse af, at kommunerne har været pressede. Derfor har vi også lavet de prioriteringer vi har - så både demografien er dækket, men også også at der har været midler derudover til det specialiserede socialområde. Det kan man også se med budgettallene, som ligger de her tre milliarder over på det specialiserede socialområde."
Sidst opdateret: 21/01/2022 - 11:16
Temaer: Kommuneøkonomi, Økonomiaftale










































