Umiddelbart skulle man tro, at afstanden mellem KL og regeringen ved årets økonomiforhandlinger er mindre nu end i årene med borgerlige regering, alene fordi den socialdemokratiske regering i modsætning til tidligere er klar til at kompensere kommunerne for de stigende udgifter til flere børn og ældre.

Men for kommunerne er det afgørende spørgsmål ikke det præcise beløb, men derimod sammenhængen mellem udviklingen i servicerammen og de forventninger, som den siddende regering giver borgerne til den service, som kommunerne leverer.

Under de borgerlige regeringer ville finansministeren altid have den samme service til en lavere pris.

Under den socialdemokratiske regering vil finansministeren have en markant bedre service, men kun give kommunerne penge til at betale for det stigende antal børn og ældre og måske et mindre løft af servicerammen.

Konflikt flytter fra budgetterne til servicen

Mens de borgerlige regeringers tilgang gav kommunerne en stor opgave med at gennemføre nedskæringer i budgetterne, så er udfordringen under den socialdemokratiske regering at forklare borgerne, at de ikke kan få et markant løft i servicen på trods af regeringens løfter.

Derfor vil KL's fokus i årets økonomiforhandlinger formentligt skifte fra et ensidigt fokus på udgiftsramme og anlægsramme til de såkaldte tekstafsnit, hvor regeringen og kommunerne aftaler, hvilken service kommunerne skal levere.

Regeringen vil have en interesse i, at tekstdelen indeholder løfter om bedre service som finansieres gennem besparelser på de i befolkningen upopulære konsulenter og vage formuleringer om at bruge pengene klogere - hvad ingen jo kan modsige.

Modsat vil KL have en interesse i, at der eksplicit står, at kommunerne kan levere uændret service til flere børn og ældre og eksempelvis skaffe penge til flere psykisk og fysisk handicappede ved at prioritere skarpere og gennemføre effektiviseringer.

Selvom få borgere og for den sags skyld journalister eller politikere læser tekstdelen af kommuneaftalen, så er den vigtig, fordi den binder begge parter.

Har regeringen eksempelvis accepteret formuleringer om behovet for at effektivisere og prioritere det specialiserede socialområde, så er det svært for regeringen efterfølgende at undsige kommunerne, når de eksempelvis strammer visiteringen til en ydelse.

Modsat vil enhver formulering om bedre service gøre det svært for kommunerne ikke at levere den aftalte serviceforbedring - uanset om pengene rækker til det eller ej.

Pressemødet efter aftale kan afsløre konflikt

Hvis forhandlingerne ender med vage formuleringer i tekstafsnittet, så kan det udløse en konflikt allerede på pressemødet, efter en aftale er indgået. Det skete i 2019, hvor regeringen udlagde aftalen som et markant løft af den kommunale service, mens KL-formand Jacob Bundsgaard meget klart sagde, at aftalen kun sikrede uændrede service.

Ud fra KL's og regeringens positioner ved starten på forhandlingerne, så vil servicerammen formentligt blive forøget med et sted mellem 1,4 og 1,6 milliarder kroner efter pris-, løn, og opgavekorrektioner, hvor det demografiske træk udgør omtrent 1,25 milliarder kroner.

Spændingen vil derfor i højere grad handle om, i hvilket omfang parterne kan blive enige om at beskrive den service, som borgerne kan forvente.

Og testen af den enighed kommer allerede på pressemødet, efter en aftale er indgået.