Et svar til Folketingets Finansudvalg viser, at det ville styrke både BNP, beskæftigelsen og de offentlige finanser markant, hvis man afskaffede efterlønnen indenfor en kort fremtid.

I en række spørgsmål til finansminister Nicolai Wammen, har Liberal Alliances formand, Alex Vanopslaugh, spurgt til effekten af en tilbagerulning af efterlønsordningen i henholdsvis 2022, 2023 og 2024, både i en situation hvor aftalen om tidlig pension er indført, og i en situation hvor den ikke er.

Svaret viser, at det i alt vil forbedre Danmarks BNP varigt med 23 milliarder kroner og styrke beskæftigelsen med 24.000 personer, hvis man tilbageruller både efterlønnen og aftalen om tidlig pension. Samtidig vil det varigt styrke statens primære saldo med 10 milliarder kroner.

Helt så stor en effekt giver det ikke, hvis man tilbageruller efterlønnen og fastholder aftalen om tidlig pension, men effekterne er stadig markante.

Varigt vil det løfte beskæftigelsen med 19.000 personer og løfte Danmarks BNP med 18 milliarder kroner, hvis man tilbageruller efterlønnen men fastholder aftalen om tidlig pension. Den primære saldo vil styrkes med 8 milliarder kroner.

Dermed viser tallene også, at aftalen om tidlig pension ikke har en voldsom påvirkning på hverken beskæftigelse eller de offentlige finanser. Det skyldes med al sandsynlighed, at ordningen både er svær at kvalificere sig til, og samtidig har så lav en sats, at det for de fleste ikke kan betale sig at komme på ordningen.