Indvandringen er faldet dramatisk under corona

Indvandring fra ikke-vestlige lande er faldet med 39 procent under corona, mens indvandringen fra vestlige lande også er faldet. Se tal for alle kommuner her.

Udgivet: 12/05/2021

Peter Risager

Journalist

Del artiklen:

Der er kommet væsentligt færre indvandrere til Danmark, siden covid-19 satte en alvorlig dæmper på samfundsaktiviteten for godt et år siden.

Fra 1. april 2020 til 31. marts i år har der i alt været 46.071 indvandringer til Danmark, hvoraf langt størstedelen er fra vestlige lande. I samme periode det foregående år, var antallet af indvandringer 59.738. Det svarer til et fald i indvandringen på 23 procent.

Mest markant er faldet i indvandrere fra ikke-vestlige lande. Her faldt indvandringen med 7.664 personer, hvilket svarer til et fald på hele 39 procent.

Næsten alle kommuner haft et fald i antallet af indvandrere fra ikke-vestlige lande, hvor særligt kommuner i hovedstadsområdet, som typisk tager imod flest indvandrere, har haft det største procentvise fald.

I Københavns Kommune faldt antallet af indvandrere fra ikke-vestlige lande med 45 procent i forhold til året før corona. Normalt kommer godt 25 procent af Danmarks indvandrere fra ikke-vestlige lande til Københavns Kommune.

(Artiklen fortsætter under kortet)

Udvikling i vestlig indvandring er mere spredt

Ser man på udviklingen fra vestlige lande alene, er der stor forskel mellem kommunerne på, om der er kommet flere eller færre indvandrere, selvom antallet på landsplan faldt med 15 procent.

De største bykommuner har haft nogle af de største fald i antallet af indvandrere, mens det generelt set er mellemkommunerne, der har haft de største stigninger. I eksempelvis Lejre og Ringsted kommuner er antallet af vestlige indvandrere steget med 45 procent begge steder.

Men fordi det normalt er de største bykommuner, der har den største tilstrømning af indvandrere fra vestlige lande, blandt andet i form af udenlandske studerende, trækker faldet i de store bykommuner hele landet ned på et betydeligt fald i den samlede indvandring.

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:38

Emner: Indvandrere, ikke-vestlige indvandrere

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]