KL's næstformand forventer ikke stor uenighed ved kommende økonomiforhandlinger med regeringen om størrelsen af det såkaldte demografiløft, som skal dække kommunernes udgifter til flere børn og ældre.

KL's næstformand forventer ikke stor uenighed ved kommende økonomiforhandlinger med regeringen om størrelsen af det såkaldte demografiløft, som skal dække kommunernes udgifter til flere børn og ældre. - Foto: Arkiv: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Damm: Forventer enighed om demografiløft på mellem 1,2 og 1,3 mia.

KL's næstformand Martin Damm forventer, at der stort set vil være enighed mellem KL og regeringen om størrelsen af det demografiske løft ved økonomiforhandlingerne, som starter midt i maj.

Udgivet: 27/04/2021

Arne Ullum

chefredaktør for NB-Medier

Del artiklen:

Når KL's top i midten af maj indleder forhandlingerne med regeringen om kommunernes økonomi i 2022 vil diskussionen om behovet for ekstra penge til det stigende antal børn og ældre ifølge KL's næstformand formentligt hurtigt være overstået.

"Skønnene ligger ikke milevidt fra hinanden, så medmindre der er nogen, som har sat helt nye tandhjul ind i lommeregneren og derfor får et helt andet resultat, så er vi ret enige med regeringen," siger Martin Damm til NB-Økonomi. Han forventer derfor et løft af servicerammen på mellem 1,2 og 1,3 milliarder kroner på grund af det stigende antal børn og ældre.

Dertil kommer et løft af servicerammen på grund af nye opgaver og stigende udgifter til blandt andet det specialiserede socialområde - og her er regeringen og KL traditionelt mindre enige.

Martin Damms optimisme i forhold til demografiløftet skyldes også, at regeringen igen og igen har understreget, at man vil sikre kommunerne og regionerne dækning for ændringen i den demografiske sammensætning af befolkningen.

"Havde de lavet velfærdsloven [inden økonomiforhandlingerne], så skulle vi ikke engang drøfte det," siger Martin Damm med henvisning til regeringens plan om at vedtage en lov, som binder Folketinget til at kompensere kommunerne og regionerne for ændrede udgifter på grund af ændret demografi.

Regeringen har ifølge det senest opdaterede lovkatalog endnu engang udskudt velfærdsloven fra den forventede fremsættelse i april. Dermed bliver årets økonomiaftale formentligt den sidste inden Folketinget skal behandle velfærdsloven.

Efter normal politisk logik kunne fastsættelsen af det demografiske træk derfor blive et stort slagsmål, fordi niveauet og regnemetoden fra økonomiaftalen kunne lægge sporet for den kommende lov. Men det tror Martin Damm ikke bliver tilfældet.

"De seneste par år har vi været enige - og lige på det område har der været konsensus om, hvordan vi skulle regne beløbet ud plus minus en lille træskolængde," siger Martin Damm, og lægger dermed også pres på regeringen for at opretholde den enighed.

KL-analyse forudser stigende demografisk pres fra ældre

KL varmede tirsdag - traditionen tro - op til økonomiforhandlingerne med en analyse, som viser at antallet af ældre vil stige markant og dermed også øge behovet for flere penge til ældrepleje.

Ifølge analysen vil det gennemsnitlige udgiftspres på grund af flere ældre i gennemsnit være 1,26 mia. kr. i årene fra 2021-2025 og derefter stige til gennemsnitligt 1,58 mia. kr. i perioden fra 2026-2030.

Men KL har ikke indregnet såkaldt sund aldring, og dermed bliver beløbet med Finansministeriets indregning af sund aldring lavere, men til gengæld kommer der også en mindre demografisk effekt af et stigende antal børn.

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:38

Temaer: Kommuneøkonomi

Emner: Martin Damm, (V) formand for KL og borgmester i Kalundborg

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]