Regeringen har finansieret så stor en del af sine velfærdsløfter med nye skatter, at en tilbagerulning af i alt 21 skattestigninger vil betyde, at der frem mod 2025 stort set kun er råd til at dække det demografiske pres. Det viser en opgørelse fra Finansministeriet til Folketinget.

Opgørelsen er interessant, fordi den viser, hvor stor effekt et regeringsskifte får selv i et system som det danske, hvor de politiske forskelle mellem Socialdemokratiet på den ene side og Venstre/Konservative på den anden side er relativt små.

Men set over tid akkumuleres både skatte- og udgiftsændringer, som gør det svært for en ny regering at rulle den tidligere regerings beslutninger tilbage - præcis som den nuværende regering kun i meget begrænset omfang har rullet den tidligere borgerlige regerings skatte- og afgiftslettelser tilbage.

Tallene viser, at regeringen i 2025 vil have finansieret ny velfærd for 7,6 milliarder kroner med nye skatter og afgifter. Hvis en borgerlig regering efter et valg vil opfylde sit løfte til vælgerne om at rulle de 21 skattestigninger tilbage, så vil det medføre behov for en tilsvarende nedskæring i de offentlige udgifter.

Konkret vil en tilbagerulning af de vedtagne skattestigninger her og nu kombineret med allerede vedtagne udgiftsstigninger frem til 2025 betyde, at der kun vil være godt 12 milliarder kroner til nye offentlige udgifter frem til 2025, og heraf forventes det demografiske pres ifølge en tidligere opgørelse at lægge beslag på de 10,75 milliarder.

Dermed vil der stort set ikke være nogen mulighed for at øge kommuners og regioners udgiftsrammer eller for den sags skyld vedtage nye velfærdstiltag ved finansloven, medmindre det finansieres med andre besparelser eller effektiviseringer.

Finansministeriet påpeger dog i svaret, at ministeriet beregningsteknisk kun forventer, at en tilbagerulning af de mange skattestigninger vil medføre en reduktion i råderummet i 2025 på 4,5 milliarder kroner, fordi "tilbagerulningen af de angivne skatte- og afgiftsændringer forudsættes at reducere det offentlige forbrug i både 2021 og 2025".