Kommunerne havde travlt med at bruge penge på anlæg i 2020, og er i alt kommet ud af året med et merforbrug på godt 3 milliarder kroner i forhold til det budget, der blev lavet inden regeringen suspenderede kommunernes anlægsloft i 2020.

Dermed har regeringens plan fra foråret sidste år om, at kommunerne skulle hjælpe med at holde hånden under byggebranchen og de offentlige investeringer i særdeleshed båret frugt.

Med udsigterne til en potentiel økonomisk krise valgte regeringen i maj sidste år at give kommunerne fuldstændig frit slag på anlægsudgifterne, så de i 2020 fik mulighed for at bruge alt det de ville på byggeri og anlæg i 2020.

De foreløbige regnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at kommunerne under ét har brugt 21,9 milliarder kroner på anlægsudgifter i 2020. Kommunerne havde ellers en anlægsramme på 19,1 milliarder kroner ved indgangen til 2020. På grund af tekniske PL-korrektioner blev rammen nedjusteret til 18,9 milliarder kroner, og senere altså helt suspenderet.

Dermed har kommunerne i alt formået at bruge godt tre milliarder kroner mere på anlæg i 2020, end de havde budgetteret med ved årets indgang. Det svarer til et merforbrug på 16 procent.

I forhold til PL-reguleret regnskab for 2019 har kommunerne brugt 3,6 milliarder kroner mere i 2020, svarende til en øget anlægsudgift på 20 procent.

Blandt andet på baggrund af kommunernes merforbrug er byggebranchen midlertidigt ikke blevet hårdt ramt af coronakrisen, og tallene viser, at byggesektoren er blandt de sektorer, der har klaret sig bedst gennem 2020, og branchen har generelt oplevet prisstigninger under krisen.

Faktisk har flere kommuner i løbet af 2020 meldt om mangel på håndværkere, og den store efterspørgsel i byggebranchen har betydet, at ikke alle kommuner har haft mulighed for at gennemføre alle de anlægsinvesteringer, man gerne ville føre ud i livet i 2020.