
(Arkiv) Beskæftigelseschef i Viborg Kommune, Klaus Christiansen, er tilfreds med, at Ombudsmanden vil holde øje med den videre implementering af et meget udskældt nyt system for sygedagpenge, KSD. - Foto: Viborg Kommune
Kommune er tilfreds med, at Ombudsmanden følger KSD-implementering tæt
En stor, kommunal frustration i kommunerne over implementeringen af nyt it-system for sygedagpenge er nu afløst af lettelse over, at Ombudsmanden lover at holde øje med udviklingen. Mange ting er allerede løst, lyder det fra Viborg.
Udgivet: 04/03/2021
Det er positivt for kommunerne, at Ombudsmanden lægger pres på kommunernes it-fællesskab Kombit og på leverandøren KMD for at få løst problemerne med det store nye it-system 'Kommunernes Sygedagpengesystem' (KSD).
Sådan lyder det fra direktør for beskæftigelse, økonomi og personale i Viborg Kommune, Klaus Christiansen.
"Vi stod et andet sted i august, da vores medarbejdere udtalte sig til HK-bladet. Det var et nødråb, og Kombit var svær at råbe op. Siden er der sket klare fremskridt på supportdelen og kommunikationen, og vi er enige om de væsentligste fejl, og i hvilken rækkefølge problemerne skal løses."
Tirsdag meddelte ombudsmand Niels Fenger, at han ikke vil lave en nærmere undersøgelse af implementeringen af Kommunernes Sygedagpengesystem. I stedet vil han følge processen tæt, især med fokus på, at ingen borgere bliver snydt for sygedagpenge.
Ombudsmanden har brugt input fra Herning, Holstebro og Viborg kommuner om implementering af KSD som en del af sit beslutningsgrundlag.
Klaus Christiansen er godt tilfreds med, at Ombudsmanden holder øje med det fortsatte forløb.
"Vi håber, Ombudsmandens interesse kan være med til at holde Kombit og KMD op på det."
Er det nødvendigt, at der er en udefrakommende, der holder øje med processen?
"Ja, også af hensyn til borgernes retssikkerhed.""Det er jo en af de her store leverancer, hvor vi skal se monopolsbrudseffekten efter Kommunedata, som KMD så vandt. Det er deres store systemer, vi skal have skiftet ud."
NB-Beskæftigelse har mere om sagen.Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:36
Temaer: Digitalisering
Emner: IT





































