Med en samlet indkøbsvolumen på mere end 130 milliarder kroner og en række regler, kommunerne skal leve op til, når de køber ind, skulle der være basis for at høste et potentiale, hvis man kan gøre det hele lidt smartere.

Her kan værktøjet meget vel være kunstig intelligens, viser en ny undersøgelse fra Dansk Erhverv. I undersøgelsen, som 58 af landets kommunaldirektører har besvaret, peger 74 procent på kunstig intelligens som det, der kan lette indkøbsopgaven. Ingen af kommunaldirektørerne afviser det fuldstændigt. 

En af de kommunale topchefer, der vurderer, at kunstig intelligens i fremtiden bliver et meget brugbart værktøj på indkøbsområdet, er Tom Ahmt, der er kommunaldirektør i Aabenraa Kommune. 

“Jeg tror, kunstig intelligens bliver meget brugbart på flere dimensioner. Vi bruger meget tid på at holde styr på kontrakter, på at sørge for at købe hos dem, vi er forpligtet til og på at sikre, at vi får det, vi har aftalt. Det forventer jeg, at vi får nogle værktøjer til,” siger til NB-Økonomi.

Også når det kommer til bæredygtighed i indkøbene, spår Tom Ahmt, at der vil være noget at hente i kunstig intelligens. Det gælder både, når det handler om beslutningsstøtte og om afrapportering. Særligt når det kommer til klimapåvirkninger i scope 3, hvor det handler om de indirekte udledninger, vil kunstig intelligens kunne gøre arbejdet lettere for medarbejderne, vurderer han. 

“Med kunstig intelligens kan vi med tiden få både højere compliance og lavere transaktionsomkostninger. Men det er ikke noget, der sker i morgen,” understreger Tom Ahmt.

Ikast-Brande savner viden - men har viljen

Flemming Storgaard, der er kommunaldirektør i Ikast-Brande, er ikke afvisende over for, at kunstig intelligens kan hjælpe kommunen, når det kommer til indkøb. Men han forholder sig mere afventende.

Derfor har han i undersøgelsen svaret “ved ikke” til spørgsmålet om hans forventning til kunstig intelligens på indkøbsområdet. 

“Jeg kan godt have svært ved at se, hvad det kan bruges til lige nu. Jeg tvivler eksempelvis på, at vi får bedre priser på grund af kunstig intelligens. Og jeg er også noget i tvivl om, hvorvidt kunstig intelligens vil kunne vælge de rigtige varer. Tager vi sundhedsområdet kan det eksempelvis give mening, at vi køber de samme stomiprodukter som hospitalerne bruger, fordi borgerne er trygge ved dem,” siger han.  

Flemming Storgaard efterlyser, at der kommer flere gode historier om, hvad kunstig intelligens kan bruges til på indkøbsområdet.

“Så længe vi ikke har de gode historier, som vi kan lade os inspirere af, vil det være andre dagsordner, der løber med opmærksomheden. Det skal ikke forstås sådan, at vi ikke vil arbejde med kunstig intelligens. Det vil vi meget gerne, og jeg er ikke i tvivl om, at kunstig intelligens er fremtiden, men vi har brug for at høre, hvad den kan,” siger Flemming Storgaard.

Dansk Erhverv: Virksomhederne er klar

Hos Dansk Erhverv vurderer markedschef Morten Jung, at kommunerne fremover vil kunne bruge kunstig intelligens til at analysere data, gennemgå udbudshistorik, monitorere kontrakter og måle leverandørpræferencer. 

“Vores undersøgelse peger på, at kommunaldirektørerne ser de samme muligheder for at bruge kunstig intelligens i kommunernes indkøb, som vi gør i Dansk Erhverv. AI er jo et nyere værktøj, og den praktiske brug af det kan tage tid og kræver en grundig implementeringsfase. Med disse besvarelser kan vi dog med al tydelighed aflæse, at potentialet også giver genklang i kommunerne, og her ved vi, at flere virksomheder gerne vil bidrage til at sætte handling bag intentionerne”, siger han. 

Når det kommer til at gøre sig konkrete erfaringer med kunstig intelligens er det meget begrænset, hvor mange kommuner, der er i gang. Således svarer 79 procent af kommunaldirektørerne, at de i dag ikke bruger kunstig intelligens i forvaltningen.