Det nye udligningssystem betyder, at 25 af landets kommuner kan tjene penge ved at fritage foreninger, museer og institutioner for grundskyld. Og for yderligere 11 kommuner er tabet under 2.000 kroner om året, hver gang kommunen fritager en grundværdi på en million kroner for bedskatning.

Det viser en analyse, som NB-Økonomi har foretaget af effekten på de enkelte kommuners økonomi, hvis kommunalbestyrelsen udnytter lovens mulighed for at fritage en række almennyttige foreninger og institutioner for at betale grundskyld. (Se nærmere afgrænsning i gengivelse af lovteksten nederst på siden)

Kommunerne får løbende ansøgninger fra foreninger og institutioner om at blive fritaget for grundskyld. Landets golfklubber er særligt aktive, fordi grundværdierne af de store landarealer under golfbanerne ofte udløser en grundskyld på mange hundrede tusinde kroner.

Økonomiudvalget i Fredensborg Kommune har netop behandlet en ansøgning fra Fredensborg Golf Club, der med en grundværdi på 16,5 millioner kroner årligt betaler 407.208 kroner i grundskyld.

Fredensborg Kommune taber cirka 5.000 kroner hver gang byrådet fritager en forening for at betale grundskyld af en 1 mio. kroner. Kommunen ville med andre ord tabe cirka 82.500 kroner, hvis det fritog golfklubben for grundskyld, hvilket Økonomiudvalget ikke mener, at man skal gøre.

Havde golfklubben derimod ligget i nabokommunen Hørsholm, så ville kommunen tjene cirka 37.400 kroner om året ved at fritage klubben for grundskyld.

I kortet kan du se, hvor meget de enkelte kommuner vinder eller taber ved at fritage for grundskyld.

(artiklen fortsætter under kortet)

Derfor vinder og taber kommunerne

Forklaringen på, at nogle kommuner vinder og nogle taber på at fritage foreninger og institutioner for grundskyld skal findes i det kommunale udligningssystem.

Kommunerne betaler eller får udligning i forhold til, hvor meget kommunen kunne få i indtægter fra ejendomsskatter og indkomstskat, hvis kommunen havde en gennemsnitlig udskrivningsprocent og grundskyldspromille.

Hele pointen er, at grundværdien for en fritaget forening eller institution pilles ud af grundlaget for udligning.

Hvis en kommune har et beskatningsgrundlag, som er under 90 procent af landsgennemsnittet, så får den 95 procent ekstra i udligning af den ejendomsskat, som man ville kunne have fået, hvis kommunen havde pålagt eksempelvis en golfklub den landsgennemsnitlige grundskyldpromille på 26,13.

Hvis kommunen har et beskatningsgrundlag pr. indbygger, som er mellem 90 og 100 procent af landsgennemsnittet, så får man kun 75 procent i udligning af den mistede ejendomsskat (beregnet ud fra den landsgennemsnitlige grundskyldspromille).

Ligger kommunens beskatningsgrundlag mellem 100 og 125 procent af landsgennemsnittet, så slipper man for at betale 95 procent i udligning, som man med den landsgennemsnitlige promille kunne have fået.

Er kommunens skattegrundlag over 125 procent, så slipper man for at betale 95 procent af den potentielle ejendomsskat (igen med landsgennemsnitlige promiller). Enkelte kommuner med et skattegrundlag over 125 procent betaler kun 93 procent i udligning på grund af nogle særlige værnsregler mod såkaldt overudligning.

Facit er altså, at hver gang en kommune fritager for betaling af ejendomsskat på 1 million kroner, så vinder den udligning på mellem 19.598 kroner (ved 75 procent) 24.824 kroner (ved 95 procent).

Men kommunen taber samtidig den faktiske indtægt, som eks. en golfklub skulle have betalt. Og da den manglende betaling er styret af kommunens egen grundskyldspromille, så betyder det, at en kommune med 75 procent udligning får overskud ved en fritagelse, hvis den har en grundskyldspromille under 19,6 og for kommuner med 95 procent udligning ligger grænsen på 24,8 promille.

Fredensborg kommune har faktisk en grundskyldspromille på 24,65, men da kommunen har et beskatningsgrundlag på lige under 125 procent af landsgennemsnittet, og derfor kun kan spare 75 procent i udligning, så ender en fritagelse med at koste kommunen lige godt 5.000 kroner, hver gang den fritager ejendomsværdi for 1 million kroner fra beskatning.

Hvis kommunens beskatningsgrundlag de kommende år stiger med mere end 4.359 kroner i forhold til landsgennemsnittet, så vil kommunen rykke op i gruppen af kommuner med 95 procent udligning af skatten. Dermed vil kommunerne pludseligt kunne spare penge ved at fritage kommunens foreninger og institutioner for ejendomsskat.

Pas på: Det første er det dyrt for alle

Embedsmændene i Fredensborg har været grundige i deres notat til Økonomiudvalget, og fundet ud af, at kommunen først vil få udligningsgevinsten i det følgende kalenderår, og vel at mærke kun, hvis en fritagelse er vedtaget før første maj.

Dermed vil en kommune altid hænge på den samlede regning i mindst otte måneder.

Men for de 25 kommuner med overskud på fritagelsen kan politikerne altså glæde sig over, at de her har fået serveret et populært valgløfte, som kun koster penge i otte måneder, men som i de følgende år vil sikre kommunen indtægter og samtidig glæde kommunens foreninger og institutioner.

De her kommuner kan spare penge

Der findes ingen samlet opgørelse over, hvilke kommuner har har fritaget foreninger og institutioner for ejendomsskat.

En opgørelse fra Danske Gymnasier fra 2018 tyder imidlertid på, at en række kommuner opkræver grundskyld af gymnasier, selv om de kunne tjene penge på at droppe det, og dermed styrke deres lokale ungdomsuddannelser.

Det gælder baseret på 2018-opgørelsen for Tønder, Aabenraa, Haderslev, Herning, Ikast-Brande, Faaborg-Midtfyn, Odense og Rudersdal Kommuner.

Fakta: Det siger loven

§ 8. Kommunalbestyrelsen kan meddele hel eller delvis fritagelse for grundskyld af:

a) Skoler, hospitaler, sygehuse, institutioner godkendt i henhold til den sociale lovgivning, biblioteker under offentligt tilsyn og offentligt tilgængelige museer. Fritagelsen kan dog alene omfatte den bebyggede grund, gårdsplads og have.

b) Sports- og idrætsanlæg tilhørende gymnastik-, idræts- og skytteforeninger eller andre organisationer med samme formål. Endvidere kan fritages ejendomme, der anvendes til ungdomslejre og lejrpladser eller til feriekoloni for børn, når ejeren er en organisation, hvis hovedformål er at fremme børns eller unge menneskers friluftsliv.

c) Ejendomme, der ejes af almenvelgørende stiftelser eller andre institutioner med almennyttigt formål, og som anvendes til institutionens formål.

d) Gas-, vand- og fjernvarmeværker, når adgang til leverance fra værket står åben for alle inden for det område, hvori værket arbejder, for så vidt værkets indtægter - bortset fra normal forrentning af en eventuel indskudskapital - ifølge vedtægtsmæssig bestemmelse udelukkende kan anvendes til værkets formål.

Stk. 2. Såfremt kun en del af de i stk. 1 omhandlede ejendomme opfylder betingelserne for fritagelse for grundskyld, kan fritagelse alene meddeles for så vidt angår den del af grundværdien, der falder på denne del.

Kilde: Bekendtgørelse af lov om kommunal ejendomsskat

Fakta: Sådan har vi gjort

På baggrund af data for "ark til selvbudgettering" fra Indenrigsministeriet har vi først beregnet kommunens udligningsgevinst ved fritagelsen af grundværdier for 1 mio. kr. for ejendomsskat via den officielle formel fra Meddelelse om Tilskud og Udligning.

( 1 mio. x 10,5 % (fast procent fra ministeriet) x 24,95 % (landsgennemsnitlige kommuneskatteprocent) x kommunens marginale udligningsprocent på skat.)

Denne udregning svarer i praksis vil at tage den gennemsnitlige grundskyldspromille på 26,13 og gange på grundværdierne og gange med kommunens udlejningsprocent på skat.

Herfra har vi trukket den ejendomsskat, som kommunen mister:

(1 mio. x kommunens grundskyldspromille)

Bemærk, at udligningseffekt på grund af bidrag til særlige puljer og overgangsordninger ikke er medregnet.