Der er milliongevinster til mange kommuner, mens flere kommuner i særligt københavnsområdet får et væsentligt fald i udligningsbeløbet fra kriteriet for lav middellevetid i udligningen for 2022 i forhold til udligningen for 2021.

Det viser en prognose, som NB-Økonomi har lavet på baggrund af nye tal for middellevetiden fra Danmarks Statistik, som bruges til at udregne det socioøkonomiske kriterie "lav middellevetid" i den kommunale udligning. Kriteriet fordeler cirka 2,6 milliarder kroner mellem kommunerne.

Frederiksberg Kommune får det største tab i kroner og ører, hvor kommunen falder 3,2 millioner kroner i udgiftsbehov fra kriteriet, mens Aarhus Kommune med et øget udgiftsbehov på 3,5 millioner får den største gevinst i 2022-udligningen i forhold til 2021.

Trækker spor i mange år

Selvom beløbene umiddelbart er små, så er de væsentlige, fordi det giver et billede af, hvordan kriteriet vil udvikle sig i fremadrettet. Kriteriet beregnes som et 10-årigt gennemsnit for den forventede levealder, og de nye værdier for middellevealder vil derfor være med i kriteriet de kommende ti år.

Kriteriet "lav middelalder" er et nyt kriterie fra 2021, som blev indført med udligningsreformen, og er et udtryk for det gennemsnitlige tabte antal leveår, som borgerne i kommunen har, fordi man ikke bor i kommunen med den højeste gennemsnitlige levealder.

Dermed udregnes kriterieværdien som forskellen mellem den enkelte kommunes middellevealder og middellevealderen i kommunen med den højeste middellevealder. Det tal ganges med det forventede antal 65+ årige i udligningsåret. Det giver antallet af 'tabte leveår', som omsættes til antal kriteriehits.

(Artiklen fortsætter under kortet)

Enhedsbeløbet per kriteriehit kommer ifølge prognosen til at stige en anelse, fordi antallet af samlede kriteriehits falder. Det skyldes, at flere kommuners middellevetid kommer tættere på Rudersdal Kommune, der har landets højeste middellevetid. Ifølge prognosen stiger enhedsbeløbet fra 909 kroner per kriteriehit til 919 kroner per kriteriehit.

Det betyder med andre ord, at hvert enkelt kriteriehit har større udligningsmæssig værdi.

Fortsætter udviklingen med, at flere kommuners middellevealder kommer tættere på Rudersdal og de andre nordsjællandske kommuners levealder, vil kriteriet på sigt tildele relativt flere penge til relativt færre kommuner, der ligger langt fra den højeste middellevealder.

Lolland Kommune, som har landets laveste middellevealder står med en stigning på 1,4 millioner kroner i udligningen for 2022 til at få et marginalt udligningsbeløb på 58,9 millioner kroner. Dermed får kommunen et udgiftsbehov på 1.449 kroner per indbygger fra kriteriet for lav middellevetid.

Det er vigtigt at understrege, at den marginale effekt ikke er lig med, hvor meget kommunen får omfordelt fra de rige kommuner på grund af kriteriet. Det skyldes, at omfordelingen styres af, hvor stor en del af kriteriet, som en kommune har i forhold til gennemsnitskommunen.

Lolland Kommunes andel af udgiftsbehovet fra tabte leveår udgør 2,3 procent af det samlede beløb fra kriteriet, selvom kommunen kun har 0,7 procent af landets befolkning.

Usikkerhed i folketal

I prognosen er der brugt præcis samme tal for middellevetid, som Bolig- og Indenrigsministeriet vil lægge til grund for beregningen af kriteriet for lav middellevetid, når man til sommer skal beregne udligningen for 2022.

Til gengæld er folketallet ikke helt det samme. I prognosen har vi brugt Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning for 2021 og 2022 for antallet af 65+ årige i hver kommune. Tallet kommer meget tæt på det folketal, der ligger til grund for beregningen af kriteriet i Bolig- og Indenrigsministeriet.

Men Bolig- og Indenrigsministeriet bruger egne befolkningsfremskrivninger til de forskellige folketalsopgørelser i den kommunale udligning, som er baseret på Bolig- og Indenrigsministeriets skøn.

Derfor kan vi ikke ramme det præcise beløb for hver kommune, ligesom tallene for 2021 også er lidt forskellige fra de faktiske tal i udligningen 2021.

Vil du have udleveret regnearket bag prognosen, så send en mail til [email protected].

FAKTA- Sådan har vi gjort

Beregningen er lavet med udgangspunkt i den gennemsnitlige middellevealder i hver kommune for henholdsvis 2010-2019 og 2011-2020.

Fra den gennemsnitlige middellevealder er afstanden til den højeste middellevetid udregnet for hver kommune.

Her er afstanden til den højeste middellevetid ganget med antallet af 65+ årige i befolkningsfremskrivningen for 2021 og 2022 i hver kommune.

For at finde udgiftsbehovet er enhedsbeløbet pr. kriteriehit udregnet. De beror på tal fra indenrigs- og boligministeriets Meddelelse om Tilskud og Udligning 2021.

Udgiftsbehovet for hver kommune er derefter fundet ved at gange kriteriehits med enhedsbeløbet pr. kriteriehit. Slutteligt har vi beregnet kriterieværdien gange enhedsbeløb gange 0,95 for at finde udligningsbeløbet for kommunerne i 2022.

Tal for befolkningsfremskrivningen for 2021 og 2022 er hentet fra Danmarks Statistiks Statistikbank, under koden FRKM120 . Det samme gælder for gennemsnitlig middellevetid for 0-årige i perioderne 2010-2014, 2011-2015, 2015-2019 og 2016-2020. De har koden HISBK.

Note: Fanø, Læsø, Samsø og Ærø er ikke med i beregninger om udligningsbehovet, da der ikke bor nok mennesker på øerne, til at have valid data om gennemsnitlig middellevetid.

Det samlede udgiftsbehov er ikke P/L reguleret for 2022, da vi endnu ikke kender kommunernes samlede udgiftsbehov i 2022-udligningen. Der skal derfor tages højde for, at udgiftsbehovet er ens for 2021 og 2022.