Solcelleanlæg og vindmøller vil fra 2024 blive beskattet med en markant højere grundskyldspromille, hvis de ligger i fattige yderkommuner, end hvis de ligger i de rigere, bynære kommuner.

Skatteminister Morten Bødskov oplyser i et svar til Folketinget, at "jord med vindmøller eller solcelleanlæg skal beskattes med den ordinære kommunale grundskyldspromille," og at det fra 2024 bliver med de nye statsfastsatte grundskyldspromiller.

Det får den effekt, at eksempelvis et solcelleanlæg i en yderkommuner som Kalundborg beskattes næsten dobbelt så hårdt, som et solcelleanlæg der ligger i eksempelvis Roskilde Kommune.

Forklaringen er, at Danmark som en konsekvens af boligskatteforliget fra 2024 får geografisk regressive jordskatter (des lavere beskatningsgrundlaget er, des højere grundskyldpromille), så grundejere i de rige kommuner skal betale en væsentlig lavere grundskyldspromille end grundejere i yderkommunerne.

Ordningen vil gælde minimum til 2028 og har til formål at sikre, at grundejerne i de rige bykommunerne ikke mister den fordel, som de opnåede gennem mange år med boligskattestop og forkerte ejendomsvurderinger.

Modsat betyder det så også, at grundejerne i yderkommuner med ingen eller meget lave værdistigninger fastholdes i den relative ekstrabetaling, som de fra 2001 gradvist blev ramt af på grund af skattestoppet og de skæve ejendomsvurderinger.

NB-Økonomi har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Dansk Energi til, hvor meget det forringer en businesscase for et solcelleanlæg, hvis man vælger at placere det i en yderkommune.