Den store iver for at diskutere paradigmeskifte i udlændingepolitikken på Christiansborg har tilsyneladende ikke haft den store gennemslagskraft ude i kommunerne.

Selvom Folketinget senest i februar 2019 vedtog en lang række ændringer af udlændingelovene, som skulle sikre at flere ikke vestlige udlændinge rejste hjem igen, så har kommunerne ikke ændret deres budget til repatriering -altså støtte til udlændinge, som ønsker at rejse tilbage til deres hjemland.

Det viser en gennemgang af kommunerne budgetter for 2021. Kommunerne budgetterer med samlede bruttoudgifter på 43,2 millioner kroner, og det er stort set det samme som i 2018, hvor der blev budgetteret med udgifter på godt 41 millioner kroner.

Præcis halvdelen af kommunerne har slet ikke budgetteret med at bruge nogen penge på at støtte indvandrere, som vil flytte tilbage til deres hjemland.

Vesthimmerland: Budget skal afspejle forventet forbrug

Modsat har Vesthimmerlands Kommune budgetteret med at bruge 1.483 kroner pr. ikke vestlig indvandrer i kommunen.

"Det er ikke en bevidst politisk prioritering af området. Vi har en tradition med at budgettere med de oplysninger, som vi har kendskab til, dvs. ud fra de personer vi har kendskab til, der vil/skal repatrieres," siger uddannelses- og arbejdsmarkedschef Lone Lollesgaard fra Vesthimmerland Kommune.

En af årsagerne til, at en del kommuner ikke budgetterer udgifter til repatriering er angiveligt, at der er 100 procent statsrefusion på området, og dermed vil et forbrug altid blive modsvaret af en tilsvarende indtægt fra statsrefusion.

Men det afholder ikke Vesthimmerland Kommune fra ligesom halvdelen af landets øvrige kommuner at budgettere udgiften, og det sker ifølge Lone Lollesgaard for "at synliggøre, hvilke udgifter der forventes at komme ved repatriering på trods af, at der er 100% refusion af udgiften."

Den 1. juli 2018 blev kommunerne pålagt en pligt til systematisk at vejlede herboende udlændinge om muligheden for at modtage støtte til at repatriere, dvs. frivillig, permanent tilbagevenden til det tidligere hjemland eller opholdsland. Det betød, at kommunerne skal vejlede om mulighederne for repatriering ved alle samtaler i integrations- og beskæftigelsesindsatsen.