Sagligt set kunne den fungerende finansminister Morten Bødskov (S) have hældt KL's topforhandlere ned ad brættet ved forhandlingerne om covid-19 kompensation til kommunerne sent fredag eftermiddag.

Alle prognoser baseret på kommunernes forbrugsprocenter peger nemlig på, at kommunerne samlet set slet ikke har haft noget merforbrug på grund af corona i 2020, men at de derimod har haft et betydeligt mindreforbrug. KL havde altså den dårligst tænkelige forhandlingsposition.

Morten Bødskov endte alligevel med at betale kommunernes udgifter på en milliard kroner til værnemidler. Pengene overføres direkte til den fælles indkøbsorganisation KVIK, og dermed undgår kommunerne at få en regning på værnemidler, som der ellers objektivt set var plads til at dække med det store mindreforbrug.

Den fungerende finansminister Morten Bødskov er en af regeringens mest drevne forhandlere, og når han alligevel gav kommunerne en milliard kroner, så handler det angiveligt om en meget simpel politisk studehandel:

KL fik en milliard, som de sagligt set ikke har krav på. Til gengæld undlader KL at kritisere regeringen for at løbe fra den forventning man igen og igen har skabt om, at staten ville dække alle ekstraudgifter til covid-19.

KL får milliard for at tie om regeringens dobbeltspil

Groft sagt har KL fået en milliard kroner for at tie stille, og undlade at udstille regeringens dobbeltspil.

Dobbeltspillet består i, at ministrene igen og igen har givet det indtryk, at regeringen ville sikre, at der ikke skulle tages penge fra andre serviceområder for at betale for ekstraudgifterne til covid-19.

Så sent som torsdag i forrige uge gav børne-og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) det indtryk på et samråd i Folketinget, at det er uacceptabelt, at kommunerne ifølge medlemmer af BUPL ikke har givet penge nok til ekstra rengøring i daginstitutionerne, og at institutionerne derfor har været nødt til at tage pengene fra andre konti.

Men det er lige præcis det, som finansministeren nu siger skal ske; at man skal modregne på de konti, hvor kommunerne og de kommunale institutioner har sparet penge til eksempelvis personale, fødevarer og andet.

Sagligt set har den fungerende finansminister helt ret. Ingen borgere har fået dårligere service, selvom kommunerne tager sparede penge fra eksempelvis personalekontoen og bruger dem på covid-19 tiltag.

For besparelserne på eksempelvis personalekontoen er ikke et resultat af en spareordre. Det er ganske enkelt et resultat af, at der eksempelvis ikke var brug for vikarer i de perioder, hvor de fleste børn var sendt hjem, ligesom de ikke tilstedeværende børn af gode grund hverken drak saftevand eller spiste mad.

Mange af de sparede udgifter skyldes, at både projekter og ansættelser er udskudt på grund af covid-19. Hele billedet kompliceres derfor af, at en stor del af besparelserne ligger på de områder, som slet ikke har haft udgifter til covid-19, mens andre områder vil have større covid-19 udgifter, end der kan dækkes ind med besparelser.

KL står med stort kommunikationsproblem

Uanset at KL sagligt set har fået en milliard mere end kommunerne var berettiget til ud fra prognoserne , så ændrer det ikke på, at KL har en svær kommunikationsopgave.

Der er stor forskel på, hvor store netto ekstraudgifter kommunerne mener, at de har haft. Københavns Kommune har således haft en forventning om, at kommunen skulle have 517 millioner kroner til covid-19 ud over de penge, som man fik i forbindelse med økonomiaftalen i sommers.

Nu skal KL forklare borgerrepræsentationen, hvorfor kommunen ikke får dækket så meget som en krone af den udgift. Og så hjælper det næppe meget, at KL kan pege på, at andre kommuner har haft store nettobesparelser på grund af covid-19.

Næste forklaringsproblem kommer, når kommunerne skal i gang med at tage penge fra de institutioner, områder og forvaltninger, som har haft store nettobesparelser på covid-19, for at overføre dem til de, som har haft nettoudgifter.

Der er givetvis mange institutionsledere, medarbejdergrupper og bestyrelser, som har set frem til at overføre et solidt overskud til næste års budget, og som derfor vil hyle og skrige, når en del af deres overskud i 2020 bliver inddraget.

Protesterne vil ramme de lokale byråd, og her vil det formentligt være fristende for mange, at skyde skylden på den aftale, som KL har indgået med regeringen, og som KL forsvarer.

Og netop KL's forsvar og manglende protester betyder, at regeringen og dens støttepartier kan melde hus forbi.

Det ser måske ikke særligt retfærdigt ud. Men den rå politiske virkelighed er, at den fungerende finansminister betalte KL en milliard kroner for at tie og tage skraldet.