Der er hjælp i form af 55 millioner kroner på vej til en mindre gruppe af socialt udsatte kommuner, som ville lide tab på indførelsen af minimumsnormeringer, fordi de pågældende kommuner har så stort et efterslæb på normeringerne, at statens kompensation til kommunerne ikke dækker ekstraudgiften.

Det er partierne bag finansloven, som har afsat 55 millioner kroner i en såkaldt "tilpasningspulje", der ifølge aftaleteksten skal "bidrage til, at kommuner der er svagt stillet socioøkonomisk og som ikke allerede lever op til mindstenormeringerne får de bedste muligheder for at løfte normeringerne frem mod 2024."

På grund af usikkerhed om data for normeringerne i daginstitutionerne har partierne bag finansloven endnu ikke besluttet, præcis hvor pengene skal fordeles.

NB-Økonomi har analyseret de tilgængelige data, og har fundet 11 kommuner, som pilen peger på, ud fra formuleringen i aftaleteksten.

(Artiklen fortsætter under tabellen)

København kan spærre for at inddrage flere kommuner

Det forhold, at aftalen så specifikt nævner socioøkonomi som det afgørende parameter, kan ramme kommuner som Sorø, Halsnæs, Faxe, Skive og Hjørring kommuner, som har tab på minimumsnormeringerne og et socioøkonomisk indeks over 100 - hvilket betyder, at de har større sociale udfordringer end gennemsnitskommunen.

Men fordi Københavns Kommune har et forventet tab på 118 millioner kroner, så ville størstedelen af puljen ende i hovedstaden, hvis grænsen sættes lavere end netop Københavns socioøkonomisk indeks på 104,288.

Forskellige toner fra Wammen og Pia Olsen Dyhr

Partierne bag finanslovsaftalen gav et hint om, hvilke partier der har kæmpet for tillpasningspuljen, og hvem der ikke har.

På pressemødet efter velfærdsaftalen udtrykte finansminister Nicolai Wammen forståelse for de fattige kommuner, som ikke får fuld dækning for deres ekstraudgifter til minimumsnormeringer, mens SF's formand Pia Olsen Dyhr mente, at de berørte kommuner selv var ude om tabet, fordi de havde prioriteret andre områder som især erhvervsområdet højere end normeringerne på daginstitutionerne.

Fakta: Sådan har vi gjort

Ud fra de enkelte kommuners normeringer i dagpleje og daginstitutioner, antallet af børn og antallet af medarbejdere med personalekategorien “ledelse” har vi beregnet , hvor mange ekstra pædagoger, der skal ansættes for at nå op på de ønskede normeringer på henholdvis tre børn pr. medarbejdere for dagpleje og vuggestuer og seks børn pr. medarbejder i børnehaver – alle tal uden ledere.

Omkostningerne er regnet baglæns ud fra den samlede oplyste udgift på 1,8 milliarder kroner, hvilket giver en udgift pr. ekstra ansat på 367.700 kroner.

Herefter har vi beregnet kompensationen til den enkelte kommune ud fra den af Børne & Undervisningsministerens offentliggjorte fordelingsnøgle. (Vi har regnet baglæns fra de offentliggjorte fordelinger af de første 500 mio. kr. maj 2020)

Her ud fra har vi beregnet den enkelte kommunes tab eller gevinst i millioner kroner og fordelt pr. barn.

Ved analysen af fordelingen af den særlige pulje til udsatte kommuner har vi ganske enkelt beregnet, hvor mange kommuner, som kan få dækket deres fulde tab ved en grænseværdi på 107,4 og 105 i socioøkonomisk indeks.

For alle beregninger gælder, at de hviler på de informationer, som er offentliggjort. Bemærk særligt, at den endelige model for mindstenormeringer ikke er endeligt besluttet på grund af usikkerhed om data, ligesom det heller ikke er kendt, om forligspartierne vil fordele puljen fra tilpasningspuljen alene ud fra socioøkonomisk indeks, således at alle kommuner med et socioøkonomisk indeks over et bestemt niveau får fuld dækning for tab, eller om man vil vælge eks. at fordele forholdsmæssigt til alle kommuner med tab og et socioøkonomisk indeks over et bestemt niveau.