Torsdag i sidste uge foregik et særligt politisk teater på Christiansborg. Medlemmerne af Børne- og Undervisningsudvalget italesatte på tværs af partierne en virkelighed, hvor daginstitutioner og skoler får dækket alle ekstra udgifter til rengøring - uden at der tages penge fra andre konti i institutionerne.

Derfor var der bred utilfredshed med, at institutionslederne ifølge en undersøgelse fra fagforeningen BUPL ikke mener, at de har fået dækket deres omkostninger af kommunerne til den ekstra rengøring eller blot har fået dækket en del af regningen.

Problemet med at få pengene til rengøring ud i institutionerne “frustrerer mig helt vildt”, lød det blandt andet fra børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil.

Men alt tyder på, at politikerne i Børne- og Undervisningsudvalget ligesom de fleste andre i Folketinget dyrker falske løfter til kommunerne, som ikke kommer til at have meget sammenhæng med de forhandlinger, som KL og finansministeren skal i gang med, når de skal afgøre, hvor mange milliarder kommunerne skal have ekstra til at dække de ekstra corona-udgifter.

Her vil finansministeren ifølge NB-Økonomis oplysninger kræve, at kommunernes besparelser som følge af corona-udgifterne skal modregnes i ekstraudgifterne. Det krav kommer næppe bag på nogen - det er vel sund fornuft, hvis man som Nicolai Wammen er sat til at passe på pengekassen.

Kommunerne vil selvfølgeligt kæmpe for at få så meget som muligt, så de ikke risikerer at overskride servicerammen. Derfor er det heller ikke overraskende, som NB-Økonomi kan fortælle i dag, at mange kommuner opgør corona-regningen til et beløb, som vil kræve et meget stort milliardbeløb fra staten til kommunerne.

Men samtidig med at kommunerne forsøger at puste deres krav til finansministeren op, så forsøger den enkelte institutionsleder, at få så mange penge som muligt ekstra, så de er sikre på overholde årsbudgettet og måske endda kan håbe på at spare et lille overskud op.

Men præcis som finansministeren presser kommunerne, så presser kommunerne institutionerne og kræver, at de skal modregne de sparede udgifter i det beløb, som de skal have fra kommunerne til at dække den ekstra covid-regning.

Og derfor er det simpel logik, at nogle institutioner - som det blev udtrykt på samrådet - kun har fået dækket en del af deres udgifter til rengøringen. Resten skal betales af sparede udgifter til vikarer, mad og meget andet, mens institutionerne var lukkede.

Det kræver ikke meget indsigt i driften af offentlige institutioner at forstå, at der ikke findes et regnestykke for de sparede udgifter og de ekstra udgifter, som man kan sætte to streger under. Det bliver en forhandling hele vejen igennem systemet. Fra institutionslederen til kommunen og fra kommunerne til finansministeren.

Det ville klæde politikerne i Folketinget at fortælle vælgerne og ikke mindst de offentlige ansatte, at det er sådan verden ser ud. Men de har i stedet valgt at udstede falske corona-løfter, som giver både forældre og institutionsledere indtryk af, at institutionerne blot kan sende hele regningen for rengøringen videre til kommunen uden modregning af de sparede udgifter.