Andelen af ældre, der flytter i plejebolig, fortsætter med at falde. Til gengæld er det absolutte antal ældre i plejeboliger for første gang i en årrække steget siden sidste år.

Andelen af ældre, der flytter i plejebolig, fortsætter med at falde. Til gengæld er det absolutte antal ældre i plejeboliger for første gang i en årrække steget siden sidste år. - Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Andelen af ældre i plejeboliger fortsætter med at falde - men ikke for de 90+ årige

Nye tal viser, at en stadigt lavere andel af de ældre flytter i plejebolig. Til gengæld er det samlede antal nu begyndt at stige.

Udgivet: 24/11/2020

Arne Ullum

chefredaktør for NB-Medier

Del artiklen:

Andelen af ældre under 90 år, som bor i en plejebolig fortsætter med at falde, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Men som noget nyt er andelen af ældre over 90 år i plejebolig svagt stigende.

De nye tal siger ikke noget om, i hvilket omfang den faldende andel af ældre i plejeboliger skyldes sund aldring og i hvilket omfang det skyldes strammere visitering i kommunerne.

Flere ældre får det samlede antal i plejeboliger til at stige

Selvom andelen af ældre i plejebolig falder i de fleste aldersgrupper, så betyder væksten i det samlede antal ældre, at antallet i plejeboliger nu stiger.

Det er en markant ændring i forhold til udviklingen siden 2010, hvor antallet af ældre i plejeboliger er faldet med næsten 2.000 personer. I og med at en plads i en plejebolig typisk koster op imod en halv million kroner om året, så har kommunerne sparet omkring en milliard kroner alene på faldet af antal beboere i plejeboliger.

Men nu tyder tallene på, at udviklingen vender. Kommunerne fik sidste år omkring en milliard kroner ekstra i tilskud fra staten til det stigende antal ældre og børn. Når væksten i det såkaldte demografiske træk ikke er større, så skyldes det, at regeringen regner med, at såkaldt sund aldring nedsætter udgiften til flere ældre med cirka 10 procent.

Vismændene og regeringen uenige om effekten af sund aldrig

De nye tal kommer efter år, hvor Finansministeriet og De Økonomiske Vismænd har haft en forskellig opfattelse af effekten af sund aldring. Vismændene mener således, at regeringen væsentligt undervurderer effekten, og derfor har reserveret omkring 1,5 milliarder kroner for meget til at dække det demografiske træk i 2025.

Læs også:
Sund aldring nedsætter demografisk træk med cirka 10 procent
Læs også:
Vismænd: Ny analyse reducerer udgifterne til flere ældre

Sådan har vi gjort:

Vi har i tabel "RESI01: Indskrevne i pleje- og ældreboliger efter område, alder og foranstaltningsart" i Statistikbanken taget antallet af ældre i følgende kategorier: Plejehjem, Beskyttede boliger, plejeboliger fortrinsvis til ældre, plejeboliger til fortrinsvis fysisk/psykisk handicappede samt i friplejeboliger og sammenholdt med antallet af borgere i aldersgruppen for henholdsvis 2010, 2019 og 2020.

Vi har herefter beregnet andelen i de enkelte aldersgruppe for hvert år samt ændringen i procentpoint mellem de enkelte år.

Bemærk: Danmarks Statistik advarer om, at der for enkelte kommuner kan være udsving på grund af fejl i data fra kommunerne.

"Nogle kommuner indberetter betydelige udsving mellem boligkategorier fra år til år og opgørelsen er derfor forbundet med en vis usikkerhed. Antal boliger og antal indskrevne kan ikke uden videre sammenlignes, da antal boliger omfatter boliger kommunen driver eller har aftale med, mens antal indskrevne er de beboere kommunen visiterer til."

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:34

Temaer: Kommuneøkonomi

Emner: Plejehjem, Ældrepleje

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]