Stigningen i ikke-forsikrede ledige kan være fire gange så høj i Lejre som den kan på Lolland, før kommunen har et underskud på området i 2020.

Dermed vil det være de velhavende kommuner, der tjener mest på den milliardgevinst, som kommunerne ser ud til at få på beskæftigelsesområdet i 2020.

Forskellen skyldes, at da kommunerne ved den lukrative midtvejsregulering blev tildelt 3,4 milliarder kroner ekstra til ikke-forsikrede ledige, blev pengene ikke fordelt efter, hvem der har de største udfordringer på området. I stedet blev pengene - ligesom de fleste andre statslige tilskud - fordelt efter bloktilskudsnøglen, altså antallet af indbyggere i kommunen.

Det betyder, at de kommuner, der havde de mindste budgetposter til ikke-forsikrede ledige, har fået den største procentvise stigning i budgettet. Dermed kan kommunerne med de mindste beskæftigelsesudgifter også indkassere det største overskud, hvis de har en gennemsnitlig stigning i nye ikke-forsikrede ledige i 2020.

(Artiklen fortsætter under kortet)

Det er især de nordsjællandske kommuner, der ser ud til at indkassere den største gevinst, hvor Lejre, Hørsholm, Allerød, Gentofte og Rudersdal har fået relativt mest fra midtvejsreguleringen.

I den modsatte ende er det kommunerne med de største beskæftigelsesudfordringer, som ser ud til at den mindste eller slet ingen gevinst fra midtvejsreguleringen. Her ligger kommunerne Lolland, Brøndby, Fredericia, Odense og Guldborgsund.

Se tallene for alle kommuner i tabellen her.

Tilføjelse, 28. oktober klokken 15:34: Det skal bemærkes, at udbetalingen af de 3,4 milliarder er sket sammen med en negativ midtvejsregulering af pris- og lønudviklingen på cirka en milliard kroner. Samtidig afstedkommer 0,5 milliarder af DUT. Derfor har kommunerne reelt kun fået udbetalt 1,9 milliarder under "midtvejsregulering af overførsler" i tilskudsudmeldingens tabel 11.2. Derfor udgør den faktiske udbetaling fra 1. september til de enkelte kommuner kun 56 procent af det nedenstående beløb.