Selvom kommunerne kan se frem til en milliardgevinst på de ekstra 3,4 milliarder kroner, som de fik i midtvejsregulering til øgede udgifter til kontanthjælp og sygedagpenge, så kan pengene ikke bruges til at forbedre den kommunale service i børnehaver, skoler og ældrepleje.

Forklaringen er, at kommunernes indtægter - eller ofte kaldet finansering - ikke har nogen sammenhæng med, hvor mange penge de må bruge på service og anlæg. Det er styret af en såkaldt serviceramme og en anlægsramme. Hvis kommunerne overskrider servicerammen i de endelige regnskaber, så udløser det en bøde fra staten.

Når kommunerne får flere penge i finansering end de skal bruge på overførselsudgifter, så vil gevinsten derfor automatisk ende i kommunekasserne.

Derfor er der service- og anlægsrammer

Der er en vigtig grund til at regeringen aftaler service- og anlægsrammer med kommunerne. Det er for at styre samfundsøkonomien i forhold til konjunkturudviklingen.

I nullerne overskred kommunerne igen og igen deres budgetter, og det var med til at overophede dansk økonomi og skabe den mangel på arbejdskraft, som hen mod finanskrisen fik lønningerne til at stige til skade for Danmarks konkurrenceevne. Derfor indførte man med budgetloven service- og anlægsrammer.

I år må kommunerne gerne bruge pengene på anlæg - men de kan ikke nå det

Efter COVID-19 krisen ønskede regeringen at sætte mere gang i økonomien, og derfor vedtog man i foråret helt ekstraordinært at suspendere anlægsrammen i 2020. Her må kommunerne bruge alle de penge, som de vil og kan på anlæg, hvilket har været en medvirkende årsag til, at byggeriet stort set har haft uændret beskæftigelse.

Når regeringen valgte at suspendere anlægsrammen og ikke servicerammen, så er det fordi anlægsprojekter er engangsudgifter, mens de fleste serviceudgifter er varige udgifter, som skal afholdes år efter år. Det er med andre ord lettere at skrue ned for blusset under økonomien igen, hvis man letter på anlægsrammen i stedet for servicerammen.

Umiddelbart kunne kommunerne altså vælge at bruge noget af gevinsten på midtvejsreguleringen på ekstra anlæg. Men de fleste kommunerne har allerede problemer med at få afviklet de anlægsprojekter, som de har i budgetterne. Derfor vil der næppe være mange kommuner, som rent praktisk kan nå at bruge flere penge på anlæg i år end de allerede har planlagt.

Sådan får kommunerne gevinst af de sparede overførselsudgifter

Selvom langt de fleste kommuner blot kan lægge de sparede overførselsudgifter ned i kommunekassen, så får de alligvel gevinst af pengene.

Først og fremmest sikrer det kommunen mod at skulle spare, hvis finansieringen et eller to år bliver mindre end forventet. Derudover kan kommunen afdrage gæld, eller undlade at optage gæld til planlagte anlægsprojekter, og dermed spare renter.

Endeligt kan kommunen, hvis kassebeholdningen bliver alt for stor, vælge at give pengene tilbage til borgerne i form af lavere skatter.