Der er en verden til forskel på den velfærd, borgerne kan forvente fra kommunen, alt efter om de bor i Nordsjælland eller Vestjylland.

En analyse som NB-Økonomi bringer i dag, viser nemlig, at der selv efter udligningsreformen, som havde til formål at skabe mindre forskel på rige og fattige kommuner, er stor forskel på kommunernes skatteindtægt - efter skatteindtægten er blevet udlignet.

Forudsætningen for analysen er, at alle kommuner har samme udgifter og samme skatteprocent. Herefter kan man se, hvad kommunerne i så fald ville have til enten service eller skattelettelser. For kommunerne med indtægter under gennemsnittet viser analysen, hvor meget de skal hæve skatten for at bevare et gennemsnitligt serviceniveau.

Udgiftssiden er i denne sammenhæng blevet holdt konstant, fordi den er styret af en anden del af udligningssystemet. Det er dog værd at bemærke, at forskellene sandsynligvis vil være endnu større hvis man åbner for udgiftssiden, fordi kommunerne i teorien kun bliver udlignet for 95 procent af deres udgifter.

Se under tabellerne, hvordan vi har lavet analysen.

FAKTA - Sådan har vi gjort

Dataene bag analysen er fra regnearket til selvbudgettering, som Social- og Indenrigsministeriet udsendte sammen med Meddelelse om Tilskud og Udligning for 2021.

Fra fanebladet "bilag 2" har vi fundet kommunernes beskatningsgrundlag. Det har vi for alle kommuner ganget med den gennemsnitlige udskrivningsprocent, som ligger på 24,95 procent.

Fra "bilag 1" har vi fundet kommunernes udligning af beskatningsgrundlaget.

Det giver et billede af, hvor mange penge en kommune ville få ind i skatteindtægter, hvis den havde en gennemsnitlig udskrivningsprocent og grundskyldspromille.

Herefter har vi fratrukket kommunens samlede betaling til udligning af beskatningsgrundlaget. Det er sket ved, at vi har taget summen af kolonnerne udligning af beskatningsgrundlag, de særlige tillæg for kommuner med højt og lavt beskatningsgrundlag, overudligningsrabatten og bidraget til hovedstadspuljen. De ligger alle i "bilag 1".

Ved at lægge kommunens teoretiske skatteindtægt sammen med den betalte eller modtagne udligning får vi et beløb for kommunens samlede skatteindtægt efter udligning pr. indbygger.

Vi har herefter beregnet afvigelsen i forhold til landsgennemsnittet og omregnet dette til kommunens samlede indtægt ved at gange med indbyggertallet.

Slutteligt har vi taget det samlede beløb, som kommunerne ligger over eller under landsgennemsnittet og divideret med beskatningsgrundlaget for at omsætte beløbet til en mulig skatteændring.