
Langelands borgmester Tonni Hansen bev som ventet den store topscorer, da pengene til skattelettelser i dag blev fordelt. - Foto: Simon Skipper/Ritzau Scanpix
Her er de 21 kommuner, der får støtte til at sænke skatten. Se tallene her
21 kommuner - hvoraf de 20 har gevinst på udligningsreformen - sænker skatterne med ialt 430 millioner kroner. Se fordelingen her.
Udgivet: 25/09/2020
De 12 kommuner med en skatteprocent over 26,3 har som ventet alle fået imødekommet deres ønske om at sætte skatten ned til de 26,3 procent med fuld og varig kompensation fra staten. Topscoreren er Langeland, der får støtte til at sænke skatten med hele 1,50 procent.
Social- og Indenrigsministeriet har netop meddelt fordelingen af en pulje, som sikrer samlede skattelettelser for 430 millioner kroner i 2021.
Efter de 12 højeskatte-kommuner har fået 259 millioner kroner i støtte til at sænke skatten til 26,3 procent, var der plads til yderligere skattelettelser for 144,5 millioner kroner, som udløser en støtte på 90 procent af provenutabet de første år, og derefter falder kompensationen.
Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:32
Emner: Skat









































