Danmark ser ud til at slippe forholdsvis billigt fra den krise, COVID-19-epidemien har udløst. Vismændene, Det Økonomiske Råds Formandskab, vurderer som sit hovedscenario, at BNP vil falde 4,4 procent i år. Men BNP er allerede på vej op igen og vil i 2021 stige med 5,5 procent, således at det ved udgangen af 2021 kun vil ligge en enkelt procent under et hypotetisk forløb uden epidemi.

Arbejdsløsheden vil stige til omkring 150.000 i slutningen af 2020, men falde igennem

2021, sådan at arbejdsløsheden ved udgangen af 2021 vil være 30.000 højere end før coronakrisen.

Dette hovedscenario bygger på en forventning om, at efterspørgslen normaliseres relativt hurtigt, og at vi dermed vil få det V-formede forløb, man oprindeligt havde håbet på.

Hovedscenariet forudsætter også, at de eksisterende hjælpepakker ikke forlænges, og at der ikke gennemføres "ekstraordinære stabiliseringspolitiske tiltag". Dermed har Vismændene altså ikke indregnet effekten af den politiske aftale, der blev indgået natten til mandag om udbetaling af indefrosne feriepenge, tilskud til ydelsesmodtagere samt en måneds forlængelse af tilskudsordninger for selvstændige og freelancere. Denne aftale vil derfor give en stimulans, som trækker i retning af et lidt lavere fald i BNP end i Vismændenes hovedscenario.

Den politiske aftale

Men var Vismændene blevet spurgt, ville de formentligt have godkendt nogle af elementerne i den politiske aftale. Den gør nemlig blandt andet det, som Vismændene i deres nye notat anbefaler:

"Formandskabet vurderer, at et godt udgangspunkt for en stimulering af efterspørgslen er forslaget, som er fremført fra flere sider, herunder arbejdsmarkedets parter, regeringen og flere politiske partier, om at give mulighed for en hel eller delvis udbetaling af de feriepenge, der med de nuværende regler er bundet til, man går på pension. Erfaringen fra udbetalingen af SP viste, at der kan være en betydelig positiv effekt på det private forbrug," skriver Vismændene og peger på, at udbetalingen i sagens natur er midlertidig, ikke belaster de offentlige finanser og ikke har nogen negative afledte effekter på økonomien.

Også de tusind kroner til ydelsesmodtagere passer til Vismændenes anbefalinger:

"Hvis man ønsker at stimulere efterspørgslen gennem øget privat forbrug, vurderes det mest effektive instrument at være en ekstraordinær, direkte overførsel til husholdningerne. Forbrugseffekten af en sådan overførsel vil være størst, hvis den målrettes personer og husholdninger, der vurderes at have en relativt høj forbrugskvote, hvilket i praksis vil sige personer med lav indkomst," skriver Vismændene nemlig. Altså en klar godkendelse af "helikopterpenge" til folk på overførselsindkomst - dog med det forbehold, at de tusind kroner også betales til alle folkepensionister, og i dag er det ikke alle folkepensionister, som har en lav indkomst.

Vismændene har til gengæld også et par advarende ord om, hvad politikerne ikke bør gøre, hvis de senere på året når til den konklusion, at der er brug for yderligere stimulering af efterspørgslen.

Generelle skattelettelser er en dårlig idé, mener Vismændene, for skattepolitik bør bruges som strukturpolitik, ikke konjunkturpolitik. Derimod kunne det være en idé at fremrykke de allerede aftalte nedsættelser af PSO- og elafgiften frem mod 2025, mener Vismændene.

En midlertidig momsnedsættelse er også en dårlig idé, for den vil betyde, at forbrug enten fremrykkes eller udskydes.

Endelig advarer Vismændene mod at subsidiere private virksomheders investeringer - hvilket ligger som et element i mandagens politiske aftale i form af en "eksport- og investeringspakke", der blandt andet skal støtte grøn teknologi.

Risici

Vi hørte sidst fra Vismændene i begyndelsen af april, da de fremlagde et notat med to scenarier for den fremtidige udvikling. Siden da er der ifølge Vismændene sket det, at genåbningen er gået lidt bedre end ventet og uden ny opblussen af epidemien, mens boligmarked og privatforbrug viser positive tegn:

"(G)enåbningen af dansk økonomi er forløbet lidt hurtigere, ligesom en række supplerende aftaler om hjælpepakker og den kommunale og regionale økonomi bidrager til at understøtte den økonomiske aktivitet. Samtidig peger indikatorer for det private forbrug og boligmarkedet i en lidt mere positiv retning, mens udsigterne for den internationale økonomi synes lidt mere negative," skriver Vismændene.

I aprilnotatet var den store risiko efter Vismændenes mening, at der ville komme en ny epidemibølge senere på året, som kunne føre til en ny nedlukning. I dagens notat ser man ikke længere det som nogen stor risiko. I dag mener Vismændene, at den største risiko består i svagere vækst i udlandet og i den danske indenlandske efterspørgsel på grund af øget usikkerhed generelt, både om økonomien og om epidemiens videre forløb.

I det negative scenario faldet bnp med 7,5 procent i år og stiger kun langsomt - med 2,8 procent - til næste år. Arbejdsløsheden vil blive høj og konstant; ved udgangen af 2021 vil den ligge 156.000 højere end i 2019.

Udenlandske prognoser

Et fald på 4,5 procent i BNP - som i Vismændenes hovedscenario - ligger i underkanten af de tal, vi har hørt fra udlandet, men de udenlandske prognoser er typisk fra begyndelsen af epidemien og dermed udarbejdet på et tidspunkt, da sigtbarheden var meget lav.

Det hollandske CPB, et statsligt, men uafhængigt analysekontor, udsendte også en prognose i dag tirsdag; CPB forudsiger et fald i Hollands BNP på 6,4 procent i år og en stigning på 3,3 procent til næste år. Arbejdsløsheden vil i 2021 være fordoblet i forhold til 2019.

De tyske Vismænd, Sachverständigenrat, offentliggør en ny konjunkturprognose på tirsdag i næste uge. Den seneste prognose er fra 30. marts og forudsage kun et fald i BNP på 2,8 procent i år - og en stigning på 3,7 procent til næste år. En række tyske økonomiske tænketanke forudsagde i en fælles prognose i begyndelsen af april, at BNP vil falde med 4,2 procent i år og stige med 5,8 procent til næste år - altså tal som ikke ligger markant anderledes end dem, de danske Vismænd nu forudsiger.

I Sverige får vi allerede i morgen en ny konjunkturprognose fra Konjunkturinstitutet, den statslige økonomiske ekspertmyndighed. Seneste prognose er fra slutningen af april og løs på et BNP-fald i år på 7,0 procent og en stigning på 4,8 procent til næste år.