Regeringen har ifølge NB-Økonomis oplysninger fremlagt et udkast til aftale med KL om kommunernes økonomi for 2020. Men der er angiveligt betydelige uafklarede punkter, ikke mindst fordi de egentlige forhandlinger om serviceramme og anlægsramme først går i gang torsdag. Her har de to parter aftalt at forhandle igennem med et mål om at indgå en aftale natten til fredag.

KL havde repræsentantskabsmøde i går, og NB-Økonomi erfarer, at forhandlingerne angiveligt er kommet ind i det, som kaldes et helt klassisk forløb.

I aftaleudkastet er alle beløb blot markeret med et X, men reelt er der optræk til en konflikt på to dimensioner.

Umiddelbart er der den klassiske konflikt om, hvor stort et behov der er for at udvide servicerammen. Men den er trods alt til at overskue, fordi regeringen og KL er enige om, at det demografiske træk udgør cirka én milliard kroner. Og med en vækst på det specialiserede socialområde på 500-700 millioner kroner, så er der næppe den store uenighed om, at det samlede servicebehov vokser med cirka et par milliarder kroner.

Men her kommer den store og klassiske konflikt. Regeringen mener, ifølge NB-Økonomis oplysninger, at kommunerne selv kan og skal skaffe angiveligt 400-600 millioner kroner gennem besparelser på konsulenter samt et beløb i næsten samme størrelsesorden på såkaldte velfærdsprioriteringer.

Ud over striden om tallene, så er den primære konflikt angiveligt, at regeringen i KL's øjne forsøger at skabe et billede af, at besparelserne ikke rammer velfærden. KL's opfattelse er, at konsulentbesparelserne blot er dække for klassiske effektiviseringer, som regeringen ikke vil tage medansvar for, ligesom velfærdsprioriteringer reelt også handler om at skære på nogle områder for at skaffe penge til eksempelvis det specialiserede socialområde.

Den samme konflikt skulle traditionen tro også gælde tekstdelen af aftalen, hvor regeringen gerne vil have alle tiltag med, som den mener, styrker velfærden i kommunerne. Modsat frygter KL, at aftalen og ikke mindst den efterfølgende pressedækning vil give borgerne en opfattelse af, at der er mærkbare løft af velfærden i sigte.

KL vil have højere anlægsloft

Kommunerne kæmper vanen tro for et højere eller slet ikke noget anlægsloft. KL bruger ifølge formand Jacob Bundsgaard (S) EU's anbefaling af fremrykning af anlægsopgaver aktivt i forhandlingerne.

Men ud over selve loftet, så er spørgsmålet også, hvordan det skal finansieres. Ideelt set vil KL naturligvis gerne have staten til at finansiere en større anlægsramme, men for første gang i mange år er muligheden for at lånefinansiering af øget anlæg, reelt er en mulighed.

Logikken er, at hvis det ikke bliver finansieret af staten, så vil muligheden for lånefinansiering sikre, at også de fattige kommuner kan udvide deres anlægsramme.

Alt peger på forlig torsdag nat - hvis Macron og Merkel vil

Foreløbig peger alt på et forlig natten til fredag. Men udover uventet uenighed, så er der en mulighed for, at forhandlinger om Macron og Merkels plan for en stor EU-pakke kan tvinge finansministeren til Bruxelles. Og så må de danske kommuner vente.