Finansministeren lover, årets økonomiaftale med kommunerne vil sikre velfærden.

Finansministeren lover, årets økonomiaftale med kommunerne vil sikre velfærden. - Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Wammen: Corona gør velfærdsopgaven sværere

Regeringen får sværere ved at opfylde sine velfærdsløfter på grund af coronakrisen - men finansminister lover aftaler med kommunerne, der "passer godt på velfærden".

Udgivet: 26/05/2020

Arne Ullum

chefredaktør for NB-Medier

Del artiklen:

Coronakrisen gør det sværere for regeringen at indfri sine velfærdsambitioner de kommende år, erkender finansminister Nicolai Wammen (S) i forbindelse med offentliggørelsen af økonomisk redegørelse.

"Der er ingen tvivl om, at coronakrisen gør opgaven endnu sværere og vanskeligere. Det ændrer ikke på, at målet er de samme, og de værdier vi laver politik ud fra, er de samme," siger han.

Nicolai Wammen lover at det vil afspejle sig i de aftaler, som han i denne uge forhandler med kommuner og regioner.

"Det siger sig selv, at coronakrisen gør opgaven endnu sværere, men det ændrer ikke på, at når det eksempelvis gælder vores børn og ældre, som der heldigvis bliver flere af i de kommende år, så skal vi selvfølgeligt lave aftaler med kommuner og regioner der gør, at vi kan passe godt på velfærden."

Teknisk finesse forbedrer det strukturelle resultat

Staten forventer at skulle optage samlede lån for 294 milliarder kroner i år, og det er 207 milliarder kroner mere, end forventningen var i slutningen af 2019, hvor coronavirusset ikke havde ramt verden.

Umiddelbart skulle man tro, at det ville forøge statens renteudgifter og dermed forværre den strukturelle saldo, hvilket i sidste ende ville reducere muligheden for at afholde velfærdsudgifter.

Det gør det også, men samtidig nedjusteres de offentlige nettorenteudgifter i de kommende år, fordi kurstab- og gevinster ved statens opkøb af egne statsobligationer ikke længere indgår i Danmarks Statistiks opgørelse af den offentlige saldo

Det betyder helt konkret, at den strukturelle saldo i 2021 forbedres fra et forventet overskud på 0,3 procent før coronakrisen til nu 0,4 procent.

Meget lav vækst i offentligt forbrug i 2021

null

Væksten i det offentlige forbrug forventes at blive på blot 0,1 procent i 2021, og det er under en tiendedel af det gennemsnitlige niveau i perioden fra 2000 til 2019.

Forklaringen er primært, at forbrugsvæksten i 2020 bliver meget høj blandt andet på grund af ekstra driftsudgifter til corona. Når så de udgifter forsvinder, så vil det fremstå som en reduktion af væksten i de offentlige udgifter.

Samtidig har økonomerne rent beregningsteknisk regnet med en meget lav vækst i det offentlige forbrug uagtet at regeringen har afgivet en lang række velfærdsløfter, som tilsiger en højere vækst.

Svag stigning i antalet offentligt ansatte

null
Regeringen forventer nu en vækst i den offentlige beskæftigelse på 6.000 personer, svarende til en vækst på under en procent. Dermed vil der i 2020 være 835.000 offentligt ansatte i Danmark.

Forventningen er til gengæld, at den offentlige beskæftigelse vil falde marginalt med 1.000 personer i 2021.

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:28

Temaer: Økonomiaftale

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]