Bare halvanden uge efter at en bred forligkreds lancerede en reform af den kommunale udligning med overskrifter som 'de bredeste skuldre skal bære de tungeste læs' og et 'Danmark i balance', så er partierne bag boligskatteforliget på vej til at forlænge en overgangsordning, som sikrer, at en lille gruppe af især hovedstadskommuner får lov til årligt at beholde en gevinst i deres udligning på cirka tre milliarder kroner helt frem til 2028. Det erfarer NB-Økonomi.

Dermed kan en stor del af skatteyderne i særlig de rige hovedstadskommuner ånde lidt lettere. På den ene side får de en højere kommuneskat, men til gengæld får de forlænget en rabat på deres grundskyld, som betyder at de typisk skal betale 6-8 promille af grundværdien, mens husejerne i særligt yderkommunerne oftest skal betale op til 30 promille.

Selv om rabatten på boligskatterne på den korte bane mere end opvejer tabet på udligningen, så vil rabatten på boligskatterne kun være sikret frem til 2028.

Kompliceret teknik bag hjælp til de velhavende kommuner

Teknikken bag hjælpen til de velhavende kommuner og deres boligejere er relativ kompliceret.

Forenklet sagt, så handler hele sagen om, at ejendomsvurderingerne blev mere og mere ukorrekte efter indførelsen af det særlige skattestop i starten af nullerne. Det betød, at boligejerne i særligt en mindre gruppe hovedstadskommuner med stærkt stigende ejendomspriser betalte ejendomsskatter af en ejendomsvurdering, som var alt for lav.

Data viser, at boligejerne i Frederiksberg og København har betalt grundskyld og boligskat af en vurdering, som var under det halve af handelsprisen.

Modsat er det gået i mange provinskommuner, hvor boligejerne betaler skat af en alt for høj ejendomsvurdering.

Skævheden har også ramt kommunekasserne. Kommunerne skal betale kommunal udligning i forhold til den skatteindtægt, som kommunen ville få, hvis den opkrævede gennemsnitlige ejendomsskatter. Udregningerne viser, at en lille gruppe af primært hovedstadskommuner på den måde betaler omkring tre milliarder kroner for lidt i udligning til resten af kommunerne.

Politikerne låste skævhederne fast i otte år

I foråret 2017 indgik politikerne et stort boligskatteforlig, som på sigt ville rette op på de skæve skatter. For at undgå kaos på boligmarkedet i de kommuner, hvor boligejerne havde betalt skat af en alt for lav ejendomsvurdering, blev det vedtaget, at grundskyldspromillen og den kommunale udligning skulle fastlåses frem til 2025, hvorefter de nye korrekte ejendomsvurderinger skulle "indfases" i den kommunale udligning.

I hvilket omfang, gevinsten er tilfaldet kommunekassen eller boligejerne i de enkelte kommuner, er afhængig af, om kommunen har haft en grundskyldspromille over eller under landsgennemsnittet.

Populært sagt fik boligejerne i de rigeste områder af Danmark og deres kommunekasser som følge af boligskatteforliget lov til at beholde den rabat, som de ved en fejl havde fået på grund af de fejlagtige ejendomsvurderinger, frem til 2025.

Rent praktisk sker det ved, at grundskyldspromillerne i de enkelte kommuner sættes ned, så boligejerne i kommunen samlet skal betale det samme i grundskyld, selvom vurderingerne justeres op til det korrekte niveau.

Slutfacit er altså, at man låste de skævheder, som opstod på grund af fejlene i ejendomsvurderingerne, fast frem til 2025.

Herefter skulle de korrekte ejendomsvurderinger ifølge det oprindelige boligskatteforlig fra 2017 indfases i den kommunale udligning. Det ville give en regning på op imod tre milliarder kroner til relativt få hovedstadskommuner - penge som ville gå til resten af landets kommuner.

Umiddelbart har sagen her parallelitet til to sager om fejl i data for henholdsvis udlændinges medbragte uddannelse og udgifter til ældre. I begge sager havde forskellige grupper af kommuner uretsmæssigt fået for meget i udligning, og her fik kommunerne to år til at tilpasse sig, at man ikke i fremtiden ville få ekstra penge eller betale mindre i udligning.

Aftale udskyder indfasning til 2028

Den aftale, som partierne er på vej til at indgå om en justering af boligskatteaftalen, fastlåser ifølge NB-Økonomis kilder effekten af de skæve ejendomsvurderinger i yderligere tre år.

Det er rent logisk ikke muligt at sige, præcis hvor store beløb det flytter mellem kommunerne, fordi det afhænger af, hvordan politikerne indfaser de korrekte ejendomsvurderinger i den kommunale udligning fra 2028.

Umiddelbart er der tre muligheder:

Byrdemæssig neutralitet: Hvis politikerne går efter, at indfasningen skal ske uden byrdemæssige fordelingseffekter mellem kommunerne, så vil de relativt få rige kommuner og deres boligejere få lov til at beholde gevinsten, der siden 2012 er vokset til omkring tre milliarder kroner årligt.

Set i det større perspektiv vil det betyde, at udligningssystemet netto efter den netop vedtagne reform af den kommunale udligning har flyttet omkring to milliarder kroner fra de fleste provinskommuner til en lille gruppe af hovedstadskommuner.

Logikken bag det regnestykke er, at de få rige primært hovedstadskommuner ved en fejl fik en rabat på tre milliarder kroner på deres udligning, men at udligningsforliget fra i forrige uge kostede de velhavende kommuner cirka en milliard kroner.

Fuldt gennemslag: Hvis politikerne behandler de fejlagtige ejendomsvurderinger på linje med tilsvarende fejl i data for udlændinges uddannelse og udgifter til ældre, så vil indfasningen af de korrekte data få fuldt gennemslag, og dermed vil de rige kommuner skulle overføre cirka tre milliarder kroner ekstra til resten af kommunerne. I så fald øges udligningen fra de rige kommuner til resten af landets kommuner med cirka tre milliarder kroner om året.

I praksis kan kommunerne formentligt kun skaffe de ekstra penge ved at hæve grundskyldspromillen, og dermed vil det få en kraftig effekt på boligpriserne i de berørte kommuner.

Indgå i en ny udligningsreform: Politikerne kan også vælge at lade indfasningen af de korrekte ejendomsvurderinger indgå i en ny udligningsreform - det var den måde, man planlagde at håndtere indfasningen af korrekte data for udlændinges uddannelse ved den udligningsreform, som faldt på gulvet i 2018. I så fald vil effekten formentlig blive et eller andet sted midt imellem nul og tre miliarder kroner.

Det bliver først afgjort senere, hvilken måde forligspartierne vil indfase de korrekte ejendomsvurderinger på. Derfor er det foreløbige facit, at en lille gruppe af velhavende kommuner og deres borgere kan glæde sig over, at de er sikre på at beholde hele gevinsten på de tre milliarder i ekstra tre år.

Boligskatter bliver formentligt regressive

Formelt set er det danske boligskattesystem lettere progressivt - det vil sige, at boligejerne betaler en højere procentandel i skat, des dyrere boligen er. Det er det, som populært kaldes, at de bredeste skuldre bærer det tungeste læs.

Så længe overgangsordningen kører, hvor boligejerne i kommunerne med de dyreste huse får en rabat på grundskylden, så vil det danske boligskattesystem være regressivt - det vil sige, at boligejerne betaler en lavere procentdel i skat, des mere deres bolig er værd. Præcis hvor regressivt systemet bliver, vil det først være muligt at beregne, når de endelige vurderinger er kendt.

Det vil dog fortsat være sådan, at målt i kroner og øre betaler husejerne i kommunerne med de dyreste boliger markant mere i ejendomsskatter end gennemsnitsdanskeren -præcis som en borger i Rudersdal i gennemsnit betaler flere kroner i kommuneskat end end borger på Langeland, selvom skatteprocenten er markant højere på Langeland.