Trods stigende udgifter: Kommuner budgetterer besparelser på handicapområdet i 2020
Selvom udgifterne sidste år steg med 760 millioner, og dermed sprang budgettet, har kommunerne igen underbudgetteret handicapområdet i 2020.
Udgivet: 23/04/2020
Kommunerne skal spare næsten 700 millioner på udgifterne til voksne med handicap og særligt udsatte i 2020 sammenlignet med 2019, hvis de skal følge budgettet. Dermed ser det endnu en gang ud til, at området er blevet underbudgetteret voldsomt.
Sidste år skulle kommunerne også spare på området i forhold regnskabet året før, men endte med at bruge 1,9 milliarder kroner over budgettet. Det skaber tvivl om, at kommunerne i 2020 vil være i stand til at skære så voldsomt ned, som budgetterne lægger op til.
Det betyder sandsynligvis, at kommunerne endnu en gang må skære ned på andre velfærdsområder for at følge med de stigende udgifter til voksne med handicap.
Se i kortet her, hvordan kommunerne har budgetteret på området i 2020 sammenlignet med de faktiske udgifter i 2019:
Fakta: Sådan har vi gjort
Tallene i kortet er fundet ved at trække de 14 konti der vedrører voksne med handicap og særligt udsatte. Konkret drejer det sig om funktionerne 5.38.38-5.38.59. Alle tal er justeret efter 2019 priser.
Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:27
Temaer: Kommuneøkonomi







































