Kommunerne skal sættes fri på erhvervsområdet. Det var budskabet til et borgmestermøde hos Dansk Industri (DI) tirsdag, som blev arrangeret i et samarbejde med borgmester Mads Sørensen (V) fra Varde Kommune.

"Vi håber at kunne få en bred commitment fra de øvrige borgmestre. Min oplevelse er, at der er rigtig rigtig mange borgmestre, der rigtig gerne vil drive denne her dagsorden frem," siger Mads Sørensen til arrangementet til NB-Økonomi.

Der var kun ti kommuner repræsenteret til arrangementet hos Industriens Hus, hvor DI holder til på Rådhuspladsen i København. Det rejste en del kritik blandt de fremmødte. De pågældende kommuner, der var til stede i København var Varde, Gribskov, Nordfyns, Køge, Hedensted, Hvidovre, Horsens, Tønder, Høje-Taastrup og Solrød. Det var ikke borgmesteren, der repræsenterede alle de fremmødte kommuner.

"Det er dejligt at se, at så mange har taget over Storebæltsbroen for at komme hertil. Ikke desto mere skuffende at se, hvor få sjællandske og hovedstadskommuner, der er. Det er jeg meget meget skuffet over," sagde Marie Stærke (S), som det første, da hun fik ordet. Hun er selv borgmester i Køge Kommune.

Dansk Industri ser det ikke som et problem i første omgang, at så få kommuner deltog i det første borgmestermøde om muligheden for at få frikommuner på erhvervsområdet.

"Det er et startskud på at få nogle engagerede kommuner med og så få nogle ambassadører rundt omkring. Vi håber nu på, at det vil sprede sig. Vi vil gerne have endnu flere kommuner med," siger Kim Haggren, der er vicedirektør og SMV-chef i Dansk Industri, til NB-Økonomi.

Der skal pres på Christiansborg og regeringen mener Venstre-politikere

Flere Venstrefolk mener, at der skal komme et større pres på Christiansborg. Det er dem, der skal give tilladelsen til, at kommunerne kan få flere frie rammer på erhvervsområdet.

"Nu får vi debatten og budskabet formet, så skal vi bringe det ind til Christiansborg," siger Mads Sørensen.

Han bakkes op af Venstres kommunalordfører på Christiansborg Anni Matthiesen. Hun mener, at der bør tages initiativ til en høring allerede i september om emnet, så der kan komme input fra både erhvervsliv, regering og andre relevante aktører.

Anni Matthiesen stiller sig uforstående overfor, at regeringen kun har lagt op til, at kommunerne kan blive frikommuner på ét af de tre områder som er ældreplejen, folkeskolen og daginstitutionerne.

"Hvorfor er det kun de tre områder? Hvorfor er det, man ikke kan få lov at blive frikommune på erhvervsområdet, på klimaområdet eller andre områder?," spørger Anni Matthiesen retorisk til arrangementet i Industriens Hus. "Der kan vi faktisk godt mærke, at Regeringen begynder at rykke sig lidt. Det hjælper især - kan jeg godt være ærlig at sige - når der er nogle røde borgmestre, der italesætter, hvorfor kommunerne ikke kan blive frisat på f.eks. beskæftigelsesområdet."

Den opfordring har Marie Stærke allerede taget til sig. Hun vil som næstformand for sit parti - og dermed med direkte adgang til S-regeringen - tage emnet op om udvidelsen af frikommunerne på flere områder. Det fortalte hun efter arrangementet til NB-Økonomi. Stærke mener ligefrem, at det er oplagt for Socialdemokratiet at give det som valgløfte.

Kommunerne kan gøre mere for at afbureaukratisere selv

En del af, hvorfor kommunerne og DI ønsker at flere bliver frikommuner, er, at erhvervslivet bliver tynget af bureaukrati. Ifølge Anni Matthiesen kommer en del af den bureaukrati dog fra kommunerne selv og ikke Christiansborg. Hun har netop overværet et oplæg fra Ulrik Wilbek (V), som er borgmester i Viborg Kommune. Kommunen er blevet udtaget som frikommune på nuværende tidspunkt på ældreområdet.

"Vi har lige haft Ulrik Wilbek inde og orientere os på ældreområdet for at høre, hvordan det går med at blive frisat på ældreområdet. Ulrik har sagt til os, at det, der har overrasket ham mest, er, at op imod 80 procent, af det, de frisætter medarbejderne på, er kommunens egne regler," fortæller Anni Matthiesen.

Derfor spurgte NB-Økonomi, om Varde og andre kommuner ikke selv kunne starte med at fjerne den bureaukrati, de selv har introduceret.

"Vi har skåret til og fundet de lavthængende frugter, som er nemme at gribe," siger Mads Sørensen, som henviser til, at de ligger meget højt i DIs undersøgelse omkring erhvervsvenlighed. "Nu er vi inde omkring nogle tekniske ting som for eksempel bygningsreglementer, der ikke differentierer mellem om der er tale om simpel byggeri eller komplekst byggeri. Det er nogle af de ting, som man bør kigge på."

Initiativet fra DI og Varde Kommune er ikke stoppet med dette ene borgmestermøde. Det er blot starten. De foreløbige planer er at tage det op til Folkemødet på Bornholm, hvor de håber på, at der kommer så mange kommuner som muligt og bakker op. Dernæst vil de se på høringen til efteråret, men Anni Matthiesen foreslår også helt lavpraktisk, at de kan tage emnet op med den nye borgmester i Indenrigs- og Boligministeriet Christian Rabjerg Madsen (S).

"Nu hvor man også har fået en ny minister på indenrigsområdet kan også være det vindue, man kan gøre brug af, fordi Christian Rabjerg også om nogen kender Varde, fordi han også selv kommer fra kommunen," siger Anni Matthiesen henvendt til Vardes borgmester. "Så gør brug af, at det nu er Christian Rabjerg, der nu er minister på det her område i forhold til flere frikommuneforsøg. Man kan bruge den mulighed til at få det italesat."

Anni Matthiesen understreger, at Venstre er klar til at sætte kommunerne fri. De har allerede stillet et beslutningsforslag i starten af 2021 om det. Men hun fortæller også, at regeringen kan have en berettiget nervøsitet for, at hvis man sætter for meget fri, så kan man lige så godt sætte alt fri. Men det er den samtale, man må have på tværs af partierne de kommende måneder, mener både hun og andre borgmestre til arrangementet hos DI.

"Partiet vil give mulighed for, at der også laves forsøgsordninger inden for beskæftigelses-, social-, kultur-, fritids-, teknik-, miljø- og klimaområdet," sagde Anni Matthiesen dengang til Berlingske.