Regeringen vil som led i sit forslag til en reform af den kommunale udligning ændre systemet, så alle kriterier på nær to i fremtiden vil være styret af, hvor en borger bor, og ikke hvilken kommune, som skal betale for borgeren.

Det kan flytte store millionbeløb mellem kommunerne, fordi at en kommune eksempelvis kan miste et udligningstilskud på over en halv million kroner til et barn, som er anbragt udenfor kommunegrænsen.

I det nuværende system er det betalingskommunen, som får udligningstilskuddet. I fremtiden bliver det den kommune, hvor borgeren rent faktisk bor, uagtet at bopælskommunen ofte ikke har udgifter til borgeren.

Det nye system vil ændre betydeligt på antallet af borgere, som de enkelte kommuner får tilskud for. Kommuner med mange anbragte uden kommunen vil få et et fald og dermed et tab af udligning, mens kommuner med mange institutioner med borgere fra andre kommuner vil få et voksende folketal og dermed mere i udligning.

De præcise effekter på folketallet fremgår af et svar, som partierne har fået fra Social- og Indenrigsministeriet i de aktuelle forhandlinger om den kommunale udligning. Svaret oplyser ikke, hvor stort et samlet beløb de enkelte kommuner vinder og taber i udligning.

Men i og med at det typisk er borgere med mange sociale problemer, som er anbragt udenfor kommunegrænsen, så vil tabet eller gevinsten i udligning være markant større end procenten for udviklingen i befolkningstallet i udligningen angiver.