20 af kommunerne får ikke en krone ud af den halvering af den særlige udlændingeudligning, som Venstre har fået regeringens tilslutning til. Dermed flytter ordningen netto kun omkring 275 millioner kroner, og den største del af det beløb ender hos landkommunerne.

Egentlig skulle ordningen flytte cirka 414 millioner kroner fra kommuner med flere indvandrere end gennemsnittet til kommuner med færre, men 140 millioner kroner bliver modvirket af, at den ændrede udlændingeudligning påvirker de komplicerede udregninger af en særlig kompensation, som betyder, at de fattigste kommuner ikke må tabe mere end 0,15 procent og de normale kommuner 0,4 procent af skattegrundlaget. Begge dele er før tilskud fra de to nye puljer for hovedstaden samt ø- og yderkommuner.

Umiddelbart lyder det ulogisk, at kompensationen æder kommunernes gevinst på udlændingeudligningen, men det skyldes helt enkelt, at når kommunerne får flere penge, så modregnes det en til en i kompensationen.

Nye forslag følger eksperternes anbefaling

Historien bag de skiftede forslag til en ændring af den særlige flygtningeudligning går helt tilbage til 2012.

Dengang bad udligningseksperterne i det særlige Finansieringsudvalg KORA om at undersøge kommunernes reelle ekstraudgifter til ikkevestlige indvandrere, når man tog højde for, at de allerede udløste store tilskud i det generelle udligningssystem.

KOA-tal viste, at man burde reducere den særlige udlændingeudligning med mere end 50 procent, og de tal blev bekræftet af udvalgets egne analyser, som nåede frem til en reduktion tættere på 50 procent.

Det endte derfor med, at udvalget anbefalede en halvering af ordningen, som på det tidspunkt var på 3,8 milliarder kroner om året. Tiden gik, og siden er der ikke udarbejdet nye analyser, men alligevel gentog Finansieringsudvalget anbefalingen af en halvering i 2018, hvor ordningen var steget til omkring fem milliarder kroner.

Regeringen valgte imidlertid at se bort fra eksperternes tidligere anbefaling, og foreslog derfor blot en reduktion af udlændingeudligningen med 900 millioner kroner, hvilket svarer til en reduktion på cirka 17 procent idet puljen siden er vokset til 5,2 milliarder kroner.

Regeringens argument var stigende udgifter til "bl.a. bekæmpelse af parallelsamfund og forebyggelse af kriminalitet i kommuner med en høj andel af udlændinge." Derudover påpegede regeringen også, at "størrelsen af udlændingeudligningen skal derudover ses i lyset af et stigende antal 3. generationsindvandrere."

Regeringen har dog ikke offentliggjort nogen analyser, som underbygger disse argumenter.

Meget ændrede sig, da en mail fra Socialdemokratiet ved en fejl blev sendt til Jyllands-Posten. Mailen beskrev detaljerede planer om at bruge fortrolige oplysninger fra forhandlingerne til at angribe Venstre.

I det efterfølgende forløb krævede Venstre, at regeringen for at bevise sin forhandlingsvilje skulle give Venstre den indrømmelse, at flytningeudligningen blev reduceret med de 50 procent eller mere præcist 2,6 milliarder, som eksperterne har anbefalet.

Hårdt presset accepterede regeringen kravet, som umiddelbart rammer socialdemokratiske kommuner hårdt. Regeringen kan dog glæde sig over, at mange af Vestegnskommunerne reelt ikke bliver ramt, fordi tabet blot medfører, at deres kompensation stiger.

Pengene til den øgede kompensation kommer ifølge reglerne fra alle de øvrige kommuner. Det er forklaringen på, at kommuner, som isoleret får et lille plus i effekt af udlændingeændringen, kan ende med at få et samlet minus efter korrektion af de særlige overgangsordninger.