Venstres formand stiller spørgsmål til statsminister Mette Frederiksen (S) under spørgetime i Folketingssalen.

Venstres formand stiller spørgsmål til statsminister Mette Frederiksen (S) under spørgetime i Folketingssalen. - Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Ellemanns tillid til regeringen er meget lille efter S-mail

Venstre vil ikke komme til forhandlinger om udligning tirsdag efter mistet tillid til Socialdemokratiet.

Udgivet: 25/02/2020

Del artiklen:

Efter at en intern mail fra Socialdemokratiet om planlagte “angreb” mod Venstre ved en fejl havnede i pressen, har Venstres formand mistet lysten til at “spille med åbne kort” i forhandlingerne om en udligningsreform.

– Jeg anfægter jo ikke, at vores partier skal angribe hinanden og udfordre hinandens politik. Vi skal også gøre det på en hård måde, for ellers skulle man have lavet noget andet, siger Jakob Ellemann-Jensen under en spørgetime med statsministeren.

– Men forudsætningen, for at vi kan lave en aftale til gavn for danskerne, er et fortroligt rum, når man går ind i forhandlingsrum. Hvis man er i tvivl, om det eksisterer, så kan vi jo ikke forhandle om noget som helst, siger han.

Mailen er blevet sendt samtidig med, at regeringen forhandler med blandt andre Venstre om en reform af udligningssystemet, der fordeler milliarder af kroner mellem landets kommuner.

Ifølge Jyllands-Posten er mailen sendt fra Socialdemokratiets politik- og presseafdeling (AIA) til en række centrale partiansatte, spindoktorer og ordførere.

Eksempelvis står der i mailen, at finansministerens personlige rådgiver skal finde “historier på Venstre (…) på baggrund af svar fra forhandlinger og andet”.

-Det er nødvendigt, at man blotter sig under forhandlinger, og at der er plads til, at man spiller med åbne kort. Det har vi ikke særlig meget lyst til at gøre lige nu. Det må jeg bare sige, siger Jakob Ellemann-Jensen.

/ritzau/

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:26

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]