
Statsminister Mette Frederiksen (S) opfyldte i dag Venstres krav om en klar afstandstagen til S-plan om at lække oplysninger fra udligningsforhandlinger for at skade Venstre. - Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Mette Frederiksen beklager mail om angreb på Venstre
Regeringen har koordineret angreb mod Venstre under forhandlinger om udligning. Det beklager statsministeren.
Udgivet: 25/02/2020
Statsminister Mette Frederiksen (S) beklager, at Socialdemokratiet har sendt en mail, hvor regeringen planlægger “angreb” på Venstre under forhandlingerne om en ny ordning for økonomisk omfordeling mellem kommunerne.
Det siger hun tirsdag under spørgetimen i Folketinget.
– Det er en e-mail, som jeg gerne vil have lov til at beklage, og jeg vil gerne understrege, at det altid er regeringens opgave at sørge for et godt forhandlingsklima, og det kan sådan en e-mail ikke siges at gøre, så det beklager jeg, siger Mette Frederiksen.
/ritzau/
Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:26









































