Efter tre ugers slagsmål om regeringens hemmelighedskræmmeri, ser det nu endeligt ud til, at forhandlingerne om en udligningsreform er ved komme rigtigt i gang.

Forhandlingerne har reelt skiftet dynamik, efter De Radikale og Venstre er blevet delvist forbrødret i kravet om en ekstra milliard på servicerammen og en indarbejdelse af finansieringstilskuddet på 3,5 milliarder kroner. Det er ifølge NB-Økonomis oplysninger uklart, hvor mange af pengene Venstre til kræve som en udvidelse af servicerammen, og hvor meget Venstre vil acceptere som ekstra finansiering.

Forskellen er, at en udvidelse af servicerammen belaster den offentlig saldo og dermed råderummet, mens ekstra finansiering blot er en finansiel transaktion, der ikke ikke påvirker råderummet.

Forbrødringen mellem de to partier, kombineret med Dansk Folkepartis erklærede modstand mod centrale dele af reformen, betyder reelt, at regeringens muligheder for at indgå en smal reform med sit parlamentariske grundlag lige nu ser næsten umuligt ud.

Samtidig er facit efter de første tre ugers forhandlinger, at regeringen står markant svækket, mens Venstre står markant styrket. Årsagen er tre forhold:

- Det er lykkedes Venstre at få skabt en bred opfattelse af, at regeringen bevidst har hemmeligholdt de bagvedliggende tal.

- Regeringens gentagne fejl i talmaterialet til partierne har skabt en opfattelse i både medier og blandt borgmestrene af et inkompetent forhandlingsforløb.

- Regeringens meget ideologiske lancering af reformen har skabt markant vrede i Nordsjælland, hvor De Radikale henter en stor del af sine stemmer. Det har fået De Radikale til at rykke tættere på Venstre.

Hvor tegner et muligt forlig sig

Hvis man ser på Venstres krav, så tegner konturerne af et muligt forlig sig sådan her.

- En stor del af den ekstra milliard skal i høj grad bruges til at reducere udligningsgraden for de rigeste kommuner. Her er særligt fokus på, at den marginale udligningsprocent af kommunernes skatteindtægter med regeringens forslag stiger fra 93 til omkring 98 procent. Det kan Venstre umuligt acceptere, og en lavere udligning af indtægterne vil især gavne Gentofte, Lyngby-Tårbæk, Hørsholm og Rudersdal.

- Kravet om større reduktion i den særlige indvandrerudligning vil medføre markant færre penge til Vestegnskommuner og til dels København, Aarhus og Odense, men de fleste andre kommuner vil få en gevinst. I yderste konsekvens vil Venstres krav om en halvering af udlændingeudligningen svare til en reduktion på 2,6 milliard kroner i stedet for regeringens forslag om 900 millioner kroner. Forskellen på 1,7 milliarder kroner svarer til næsten 300 kroner pr. indbygger for alle de kommuner, som har færre indvandrere end gennemsnittet.

- Kravet om at gøre det særlige finansieringstilskud på 3,5 milliarder til en del af en udligningsreform vil i udpræget grad hjælpe de fattigste kommuner. Årsagen er, at finansieringstilskuddet de seneste år har været en forudsætning for, at kommunerne har kunnet finansiere deres drift og anlæg. Samtidig får de fattigste kommuner også en markant større andel af tilskuddet.

Samlet vil Venstres krav hjælpe Nordsjælland og landkommunerne

Det samlede billede er derfor, at Venstres tre krav i særlig grad vil hjælpe Nordsjælland samt land-og yderkommunerne, mens det vil medføre tab for Vestegnen og de tre største universitetsbyer, København, Odense og Aarhus.

Ifølge NB-Økonomis oplysninger har Venstre en række sekundære krav, som kan spilles på banen i forhandlingerne, hvis regeringen ikke kan acceptere effekten af Venstres krav.

Venstre er presset i Nordsjælland

For både Venstre og De Radikale udgør det et alvorlig problem, at det er lykkedes De Konservative i både Gentofte og Lyngby-Taarbæk at mobilisere henholdsvis 200 og 300 borgere til protestmøder møder regeringens forslag til en udligningsreform.

Især Venstre kan blive presset af De Konservative, som i kommunalvalgkampen vil kunne pege på Venstre, hver gang en borger klager over højere skat eller dårligere service. Dermed kan det blive en vigtig faktor for Venstres villighed til at indgå et forlig, om partiledelsen tror på, at man kan overbevise de nordsjællandske vælgere om, at partiet har reddet dem fra det, som var værre.

"Hvis jeg som ultimativt krav siger, at der ikke er nogen, der må betale en bøjet femøre mere i skat, så risikerer jeg, at Mette Frederiksen laver en aftale med Enhedslisten. Hvis det sker, tror jeg ikke, at hverken Venstres borgmestre eller borgerne i Danmark vil sige, 'det var fandme godt gået, Jakob'", siger Jakob Ellemann til Jyllands-Posten i dag.

Venstre har intet imod at tømme finanslovsreserven

Umiddelbart kan det forekomme helt ulogisk, at Venstre kræver flere penge til offentligt forbrug, mens Socialdemokratiet forsøger at holde igen.

Forklaringen skal findes i, at ekstra penge til kommunernes serviceramme reelt bliver taget fra den pulje, som regeringen har til finansloven. Hvis Venstre udviste sparsommelighed i forhold til udligningsreformen, så ville partiet skulle lægge navn til en udligningsreform, som alt andet lige vil være mere upopulær end en reform med ekstra penge. Og den eneste effekt for samfundsøkonomien ville være, at regeringen ville få flere penge til at gennemføre populære tiltag på finansloven sammen med Enhedslisten, SF og De Radikale.

Ved at bruge pengene på en udligningsreform sikrer Venstre, at partiet får del i den folkelige kredit for at styrke velfærden, samtidig med at de får gjort finanslovsforhandlingerne mellem regeringen og især de to røde partier markant sværere.

Og skulle det hele ende med, at regeringen først indgår en udligningsreform med Venstre, og dernæst også er nødt til at indgå en finanslovsaftale med partiet, fordi regeringen ikke har råd til at opfylde SF's og Enhedslistens krav, så har Venstres nye ledelse stort set fået fuld plade i det politiske bingospil.

Det er endnu for tidligt at sætte en dato på forlig eller sammenbrud. Men alle parter omtaler 9. marts som sidste deadline. Reelt er den deadline dog fyldt med elastik, så derfor kan et forlig godt lade vente på sig.